Flytte hjemmefra
Tips til nemmere vasketøj

Vasketøj er aldrig sjovt, men denne artikel giver dig seks gode tips til at gøre pligten lettere at døje 

Er du indehaveren af et ophobende bjerg af vasketøj, som bare bliver større og større? Har du forsøgt at komme bunken til livs, men uden held? Så er denne artikel lige noget for dig! Læs med og få seks tips som vil gøre vasketøjshelvedet lettere og mere håndterbart. 

1. Sorter dit vasketøj på forhånd

Gør dit liv lettere ved at have to separate vaskekurve til henholdsvis hvidt og farvet tøj. Du kan eventuelt også anskaffe dig en separat kurv til finvask. Ved at opdele og sortere dit vasketøj løbende, så letter du arbejdsbyrden den dag, det endeligt går op for dig, at du kun har ét par rene underbukser tilbage i skuffen. 

2. Køb ens sokker 

Undgår du særligt vasketøjshelvedet pga. den efterfølgende parring af de tusindvis af sokker, som næsten ligner hinanden på en prik? Køb 10 ens par sokker og problemet er løst – for evigt!

jublende mand

3. Undgå tøj der skal håndvaskes

Inden at du køber den silke-lignende tunika, så genovervej lige om, håndvask er noget for dig. Hvis ikke, så lad være med at købe den. Den kommer kun til at fylde i bunden af vasketøjskurven og vil derfor forhindre dig i nogensinde at komme til bunds.

4. Uddeleger arbejdet 

Hvis du deler vasketøjsbyrden med en roommate, så sørg for at deles om opgaven. Den ene vasker, og den anden folder det pænt sammen. Derefter kan i hver især selv lægge jeres eget tøj på plads. Bor du alene? Så må du benytte dig af de andre råd til at gøre din vaskerutine nemmere.

5. Ikke alt tøj skal vaskes lige ofte

Meget tøj kan bruges mere end én gang. Her mener jeg ikke T-shirten, som du havde på til Idrætsdag, men f.eks. de jeans, som du bruger til hverdag. Ved at skære ned på mængden af vasketøj sparer du både tid og penge mens, at du samtidigt skåner miljøet. Det er en ’win-win’ all the way.

6. Faste rutiner hjælper

Har du undervisningsfri hver onsdag formiddag? Eller måske torsdag? Så kan det være en mulighed at gøre dette til din permanente vaskedag. Ved at afsætte et fast tidspunkt til dit vasketøj, så undgår du, at bunken bliver alt for høj.

7. Tjek din vaskemaskine

Når du vælger vaskemaskine, så er der nogle vaskemaskiner der egner sig til 1-2 personer i husstanden, og andre vaskemaskiner, som har en større tromle, hvilket passer bedre til en børnefamilie. Men er du single, eller har du ikke meget vasketøj, så er der umiddelbart ingen grund til at købe en vaskemaskine, som er alt for stor til dit forbrug.

Er du på jagt efter en god vaskemaskine, så er det også en smart idé, at tjekke energimærket. En billig vaskemaskine kan godt være en dyr fornøjelse til brug i hverdagen, hvis vaskemaskinen eksempelvis bruger meget strøm. Så før du køber vaskemaskine, er det en god idé at gå online for at lave et tjek. De kendte mærker, sælges i en lang række lande, så du kan også med fordel tjekke tests i andre lande, eksempelvis i Tyskland: Waschmaschine-Test.

Har du flere gode råd til, hvordan man holder vasketøjsbunken nede, så er du velkommen til at kommentere i feltet nedenfor.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.