Job
Tjen penge på at lytte

Når folk føler sig hørt, er de lettere at arbejde med, for langt de fleste elsker at høre sig selv tale (vi er trods alt alle sammen hovedrolle i vores eget skuespil, kaldet livet) så hvis du vil lære, ikke alene at blive en bedre sælger, men også helt gratis og nemt, at yde en højere service, så læs med her.

Lyt dig til service

Hvor nemt det end lyder, kan sælgere have virkelig svært ved (tillad mig at være bramfri) at HOLDE DERES KÆFT. Sælgere holder nærmest mere på ordet, end politikerne gør det, når de er på TV, men størtsedelen glemmer, at man ikke kan få folk til at tro på noget, ved at tale til dem. Tal med dem i stedet og få både deres ønsker og dit budskab til at gå op i en højere enhed.

Når du ikke alene lytter til dine kunder, men faktisk også spørger ind og virker interesseret, vil de allerede føle, at du giver dem en rigtig god service (netop af ovenstående grund, at de fleste sælgere de møder, ikke lader dem komme til orde). Lad være med at spørge om én ting for derefter med det samme at anbefale dem et produkt, de vil da føle, at du kun afdækker ét behov, men hvis du har spurgt om 5 ting, afdækker du måske op til 5.

penge lilleLyt og lær

Du kan ved at spørge din kunde, blive meget stærkere i salg, fordi de selv er eksperten i deres eget liv. Du ved givet vis meget om produktet, men du ved reelt ikke, hvad der kan gøre deres liv sjovere og lettere, inden du kender dem bare en anelse bedre.

Bevis at du lytter

Lad være med kun at virke overfladisk interesseret, men spørg ind så det beviser, at du lytter. For eksempel ved at sætte dine spørgsmål i forbindelse med det de svarer: ”Hvilken farve kan du bedst lide”..”okay, er det også derfor at dine sko er røde?” – det andet spørgsmål er måske ikke relevant for valget af deres nye vægmaling eller farven på bilen, du vil sælge dem, men det relevant for, at du kan bevise over for kunden, at du lytter i nuet og får dem til at føle sig både hørt og forstået.

Lyt en ekstra gang

Når du har fået kunden til at tale og tale, så lad dem tale lidt mere. Hvis du fortsat virker interesserede i dem, vil de med garanti komme igen, for de føler nu, at du kender dem, og at du er den bedste i byen, til at hjælpe. Om end ikke andet vil de måske fortælle deres venner om dig, like din side på Facebook, eller på anden vis, give dig en gevinst for, at være ekstraordinær. Alt i alt skal der ikke meget til, for at gå fra "jeg skal lige tænke over det" og "den skal jeg have med", hvis bare du navigerer efter min bedstefars regl: "Man har to ører og én mund".

Læs også Overforbrug af penge, og lær at styre økonomien

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.