Af Administrator
UngUnivers.dk giver dig her en liste over 3 websites, der giver dig mulighed for at få job i udlandet.
AgriVenture
AgriVenture.com er en jobportal for landbrugserhvervet. Du kan her søge jobs i engelsksprogede markeder såsom Canada, USA, Australien og England, men også i Norge og Sverige. Lidt overraskende er der også jobmuligheder i Japan, som er meget bjergrigt, så er du frisk på en anderledes oplevelse, så kan det være, at det er her, du skal søge hen.
Størstedelen af informationerne er på engelsk, men der står lidt på dansk, og der er mulighed for at få kontakt med et dansk kontor, som kan hjælpe dig, hvis du har brug for det. Der er danske informationsmøder, blandt andet på Dalum Landbrugsskole ved Odense.
Siden 1965 har organisationen IAEA hjulpet mere end 30.000 unge via et traineeprogram, hvilket blandt andet inkluderer at finde en værtsfamilie.
Så er du mellem 18 og 30 år, og ønsker at komme helt tæt på hverdagen og dermed kulturen i et andet land, så er dette en god mulighed for dig. Her er en video, som viser nogle af de fordele, som du vil opleve.
Alott
Ligeledes kan du med alott.dk få en af de helt store oplevelser. Er du glad for at ride, passe dyr eller ønsker et studieophold i udlandet, så kan Alott hjælpe dig med alt det praktiske. På deres facebookvæg kan du møde andre unge, der har rejst med selskabet. Der kan du se masser af fede oplevelser, men det er ikke kun fest og farver, når du arbejder i udlandet. Det er en god kombination af arbejde og oplevelser.
På websitet kan du finde praktikplads, job som aupair, frivilligt arbejde og anden nyttig information, såsom working holiday visum.
Det smarte er, at du på denne måde kan finde en praktikplads, som du kan få glæde af til din uddannelse i Danmark.
Alott er danskejet, og der er derfor også mulighed for at ringe til et dansk telefonnummer.
Exis
Exis.dk er sprogrejser, frivilligt arbejde og internationale praktikophold. Ifølge deres website er der ingen religiøse, politiske eller økonomiske interesser bag deres services. Dette selskab er også danskejet, og har eksisteret siden 1982. Der er et kontor i Odense, hvortil du kan ringe.
Rent layoutmæssigt er deres website ikke noget at råbe hurra for, men det kan muligvis dække over, at Exis ønsker at sende et signal om, at der her ikke er tale om en en kommerciel virksomhed, som tjener mange penge på at få unge til at yde frivilligt arbejde i udlandet.
På deres facebookvæg får man umiddelbart det indtryk, at det mest handler om frivilligt arbejde i den gode sags tjeneste.
Det er muligt at komme til destinationer i det meste af verden, inklusiv de 6 største verdensdele.