Hygge
Hav en kærestedag sammen

Når man har fundet den helt rigtige, er det altid dejligt at bruge tid sammen med sin kæreste. Her får du noget inspiration til, hvad I kan lave sammen på jeres månedsdag eller bare en dag, hvor I vil bruge tid sammen.

Lav en middag sammen

En typisk aktivitet til en kærestedag er at tage ud for at spise middag. Man får god mad, men det koster også lige lidt ekstra. I kan i stedet lave en middag sammen derhjemme. Det er altid sjovt at lave mad sammen, fordi man er fælles om det, og fordi man tit ender med at stå og grine mere end reelt at lave maden. Et eksempel på en lækker middag kunne være bruschetta til forret, laksepasta til hovedret og en chokolademousse til dessert. Det er hyggeligt, og så får I også sparet lidt penge.

Tid til massage og wellness

Der er intet, der siger mere forkælelse end en omgang massage og wellness. Selvom det kan være ren luksus at tage på et wellnessophold, så er det også en dyr omgang. Derfor kan I snildt lave et hjemmelavet spa-ophold på badeværelset. Et eksempel er fodbad, hvilket er rigtig nemt. Du skal bare bruge en balje med varmt vand, hvorefter du hælder badeolie eller badesalt i. Så skal I bare sidde de næste 10 minutter og nyde den afslappende effekt.

På wellnessophold kan man ofte få massage, hvilket I ikke skal snyde hinanden for. Og hvis I køber en massagecreme eller massageolie, bliver oplevelsen lige lidt bedre. Derefter er det bare at kigge på YouTube efter gode massageteknikker. Hvis I begge er ekstra glade for massage, så kan du anskaffe en massagebriks, så I begge to kan få slappet af og få en særligt god oplevelse.

Hold hjemmebiograf

Det er rigtig hyggeligt at tage i biografen, men når man også skal have sodavand og popcorn med, løber pengene hurtigt op. I kan derfor nemt lave en hjemmebiograf, uden at det behøver at koste for meget. Start med at sætte nogle mørke tæpper op og hæng evt. nogle hyggelige lyskæder op for stemningens skyld.

Hvis I vil gøre lidt ekstra ud af det, kan I selv lave popcorn, men hvor I hælder dem i nogle popcornbægre som i biografen. Dem kan man ofte finde i supermarkeder eller specialbutikker. Så er det bare at sætte sig godt til rette med en masse puder og se en god film. Hvis I er til romantiske film, er The Kissing Booth og The Notebook to rigtigt gode film. Hvis I tør, kan I slå over på en gyserfilm. Der er Paranormal Activity en film, som nok skal få hårene til at rejse sig.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.