At være ung
Sådan spiser du mere klimavenligt

Klimakrisen har fået mange til at tænke mere over, hvad de spiser. Sandheden er nemlig, at nogle madvarer er bedre for miljøet end andre, og meget peger i retning af mere vegetarkost og mindre kød. Det er dårligt nyt til dig, der elsker en rød bøf, men gode nyheder for folkesundheden. For ifølge Politiken kan klimavenlig kost redde 1000 liv om året – og så er det tilmed billigt.

Hvis du er på SU, eller bare ønsker mere luft i budgettet hver måned, er der derfor mere end én grund til at vælge klimavenlig kost. Mere grønt og mindre kød sparer dig mange penge hver uge. Den perfekte løsning til unge og studerende, som ønsker at leve sundere, grønnere og billigere. Læs mere på Politiken.dk.

Vælg grøntsager og frugter med omtanke

Selvom mange antager, at sund mad er klimavenligt mad, er det ikke nødvendigvis tilfældet, for mange grønne madvarer bliver transporteret langvejsfra. Det er f.eks. tilfældet med avokado, en frugt som leveres hele vejen fra Latinamerika, og som tilmeld kræver rigtig meget vand at producere. Et alternativ er at spise efter sæsonen. Vælg frugt og grønt fra dit nærområde og lær at tilpasse dine måltider til årstiderne. Det er billigt, og lækre end du måske tror. 

Sørg for at du får de rette kosttilskud

Dog er det vigtigt, at du sørger for, at du får alle de vitaminer, du har behov for. Det er især relevant for dig, der stopper med at spise kød. Din krop har brug for vitamin-B, som du får fra rødt kød og andre dyreprodukter, og derfor kan kosttilskud være en god løsning i starten. Der findes mange vitaminer derude, som er klar til at booste dit energiniveau og supplere din diæt. Find dem på denne side om kosttilskud og klæd dig selv på til dit nye kulinariske eventyr. Lær alt at tænke mere kreativt, når du kokkerer, og bliv bedre til at lave bedre og sundere mad. 

Find ud af hvor langt du ønsker at gå

For nogle er klimavenlig kost lig med veganer- eller vegetarkost. For andre betyder det bare, at de lægger mere mærke til, hvad de kaster i indkøbskurven, og køber flere lokale råvarer og mindre kød. For man behøver ikke nødvendigvis at vinke farvel til kød og fisk for altid. Det afhænger helt af, hvad din motivation er, hvor langt du ønsker at gå, og hvilke præferencer du har. For at gøre det lettere for dig, kan du lave en madplan. På den måde slipper du for at bruge flere penge, end du har planlagt, og du sikrer dig, at din kost giver dig den energi, du har brug for.

Vink farvel til madspild

Det lyder måske åbenlyst, men madspild er en af de store syndere – og det sker alt, alt for ofte. En nem måde at undgå det på er ved at kigge køleskabet og hylderne igennem, før du køber mad ind i ugen, og planlæg dine måltider ud fra dét, du har. Har du f.eks. en masse frisk basilikum liggende, kan du måske prøve kræfter med at lave dine egen pesto? Og har du kokosmælk, kan du overveje at lave rød karry. Klimavenlig kost er simpelt. Alt, det kræver, er planlægning. 

 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.