Af Redaktør
Når det handler om din fremtidige karriere, kan det være svært at vide, hvilken retning du ønsker at gå i. Der er mange muligheder, og det er bestemt ikke et nemt valg at træffe. I de sidste par år har flere valgt at blive selvstændige uden ansatte, mange med stor succes. Hvis du selv går med en lille iværksætter i maven, er det altså ikke et dårligt tidspunkt at give det et skud på. Her i artiklen kan du finde tre gode råd til, hvordan du på sigt kan få succes med din enkeltmandsvirksomhed.
Produkt, formidling og troværdighed
Mange unge mennesker er interesserede i livet som selvstændige, fordi det er en mulighed for at udfolde sig kreativt og skabe noget nyt og innovativt. Men at blive succesfuld selvstændig er bestemt ikke noget, som ”bare” sker fra den ene dag til den anden. Det kræver masser af tid, planlægning og viljen til at gå hele vejen.
Rigtig mange kan også lide at være selvstændige, fordi du er din egen chef og selv sætter dagsordenen. Men der er meget mere i at være selvstændig, end de fleste går og tror. For at få succes – hvilket der i øvrigt aldrig vil være garanti for – skal du have et produkt eller en service, som folk har brug for eller gerne vil betale for. Det er i sig selv ikke nemt at udvikle.
Når (eller hvis) du finder på en god idé og bliver selvstændig, så er næste skridt at formidle den viden, du har – meget gerne på en hjemmeside og evt. også sociale medier. Her skal du informere potentielle kunder om dine produkter og gøre det på en troværdig måde.
Men først skal du selvfølgelig have folk til at besøge din hjemmeside – og derfor er du nødt til at få den højere op i rang på Google, så de lettere finder den. Det kan du blandt andet gøre ved hjælp af E-A-T metoden, som du kan læse mere om her: https://linkbuilding.dk/e-a-t-saadan-oeger-du-din-trovaerdighed/. E-A-T står for ”ekspertise, autoritet og troværdighed” og er kriterier, Google vurderer din hjemmeside ud fra. Hvis du lever op til dem, fremstår din virksomhed som troværdig, hvorfor flere vil besøge og måske endda købe noget på din hjemmeside.
Hav altid en plan B
Som tidligere nævnt er der ingen garanti for, at du får en succesfuld start som selvstændig. Vilje, hårdt arbejde og tålmodighed er helt sikkert tre faktorer, som kan få dig tættere på drømmen. Men hvad nu, hvis ikke det bliver, som du havde håbet? I dette tilfælde er en plan B ganske afgørende.
Sørg for at få taget en uddannelse, så du ikke pludselig står uden noget at falde tilbage på, hvis du finder ud af, at iværksætterlivet alligevel ikke er dig. En uddannelse åbner rigtig mange døre, så derfor vil du aldrig have spildt din tid på at tage en. Hvis du ikke ved, hvad det skal være, kan du læse op på, hvilke uddannelser, der sikrer dig et job. Hvis du vælger rigtigt, kan du næsten være sikker på at have de bedste jobmuligheder senere hen.
Viden og erfaring er guld
Der er desværre ikke én definitiv håndbog, som giver dig alle de informationer, du skal have som selvstændig. Det er forskelligt fra person til person, hvorfor det hurtigt kan føles uoverskueligt at vide, hvor du skal starte – og med god grund!
Derfor er der ingen skade i at tage fat i folk, der allerede ved noget om feltet. Eksperter indenfor iværksætteri og det at være selvstændig kan være en stor hjælp og give dig mere blod på tanden for at blive selvstændig.
Sørg generelt for at indsamle så meget information som overhovedet muligt. Det kan både være at snakke med eksperter, skrive med andre, der drømmer om at blive selvstændig, eller finde tips og tricks på YouTube. Der er mange gode kilder til det selvstændige liv – så tøv endelig ikke med at udvide din horisont.