Af Administrator
2 unge pr. klasse har en psykisk sygdom
Du kender det måske. Enten fra en ven, et familiemedlem eller dig selv. Næsten 8 procent af unge mellem 15 og 25 år rammes i dag af en psykisk sygedom, og det er hverken sjovt at være dén, som står midt i det, eller pårørende.
Der er ofte megen skam og usikkerhed forbundet med psykiske problemer – det er svært at skulle indrømme over for sig selv, at der er noget galt, og mindst lige så svært at skulle åbne op og bede om hjælp.
Det virker uoverskueligt og umuligt, når man står i det, og det kan være svært at skulle tro på, at der er en vej ud, og at det nok skal blive bedre.
Men det er der, og det gør det.
En lang række ting spiller ind, når man har psykiske vanskeligheder, og de er ikke altid lige nemme at klarlægge.
Selvom det er snart halvandet år siden, jeg selv blev udskrevet fra indlæggelse på psykiatrisk afdeling, har jeg stadig ikke fundet ud af, hvad startskuddet til det hele var, og til trods for at jeg prøver at lade være med at spekulere for meget over det, kan det stadigvæk give mig dårlig samvittighed overfor min familie og venner – dels, at jeg aldrig har kunnet give nogen reel forklaring på, at det altså var dét her, som skete, og dels spekulationer om, hvorvidt jeg kunne have gjort noget anderledes selv, så jeg ikke var blevet syg til at starte med.
Du er ikke alene
Men efterhånden, som jeg har mødt flere og flere på min egen alder, som også kæmper med lignende problematikker, bliver det langsomt nemmere at lægge den slags bekymringer til side.
Det hjælper at snakke med andre, som oplever tilsvarende problemer; det hjælper at vide, at du ikke er alene om at føle dig fortvivlet og forkert.
Selvom der er gået lang tid, og jeg for det meste har det godt, er der stadigvæk dårlige dage. Der er stadig morgener, hvor bare tanken om at skulle ud af sengen og møde verden, kan slå mig omkuld.
Der er stadig aftener, hvor mit hoved tonser derudaf, og jeg ikke kan sove for tomrummet indeni. Og sådan må det jo bare være.
Jeg regner ikke med, at jeg nogensinde kan vinke det triste humør og svingningerne væk for altid. Alle mennesker har perioder, hvor tilværelsen ikke kører på skinner – og det er okay.
Lige nu er det vigtigste for mig at finde ud af, hvordan jeg tackler de situationer, jeg har svært ved at håndtere.
Uundværlig støtte
Mit held er, at jeg har en kæreste, som kan snakke mig ud af de triste tanker – simpelthen ved at tale om noget helt andet. Det kan være den tur til Wales, vi tager på til sommer, eller hvor fedt det bliver, når jeg engang får udgivet min første bog. Bare noget, jeg glæder mig til, og som kan muntre mig op, frem for at spørge ind til tankerne, mens de er der, for de har en tendens til at vokse, når man sidder med dem.
Det er altid nemmere for mig at tale om, hvad jeg oplever, når jeg har fået det bedre.
Men uanset, om du er pårørende, eller selv er ramt af en psykisk sygdom, så lover jeg dig:
Det skal nok blive bedre. Du er ikke alene. Du er ikke forkert.