Af Administrator
Da jeg ivrigt vinkede farvel til mine kære forældre, der havde hjulpet med at flytte det sidste ind, vidste jeg at det her var begyndelsen på noget jeg aldrig ville glemme. Om det var godt eller ondt, var jeg ikke helt klar over men jeg var optimistisk. Jeg havde aldrig boet ude før, men kollegiet var jo fyldt med unge mennesker ligesom jeg, så jeg ville nok finde nogle venner hurtigt der kunne komme med råd.
En spøgelsesgang
Problemet, for mit vedkommende, var at der ingen mennesker var i min kære blok 4. Min gang var en spøgelsesgang. Om natten kunne det virke, som noget ud af en skrækfilm. For når du aldrig har set nogen på gangene, men du stadigvæk kan hære lyde i det fjerne spiller hjernen dig nogle pus. En hørelse bliver forstærket og hvad der var langt væk blev nu tæt på. Der var mere end et par enkle gange hvor jeg fangede mig i, at kigge igennem postsprækken for og se om der egentlig var nogen der gik forbi. En ting der ikke bliver nævnt når man flytter og bor alene, er netop hvor lang tid du er alene med dig selv. Hvis du nu skulle finde dig i den situation, at du skal flytte og bo alene, så få dig for guds skyld en god internetforbindelse.
Mit kollegium havde verdens langsomste internet. Som et skræk eksempel, det tog mig 5 min at loade en sang på youtube. Bonusen ved det var til gengæld at jeg valgte mine sange med omhu. Til trods for mit tids begrænsede udvalg af sange var der dog andre lyde jeg fik lov til at nyde. Jeg nævnte at jeg aldrig så nogle mennesker på gangen, men af grunde jeg stadigvæk ikke forstår, var der altid nogen der havde sex. Enten det eller også var de bare meget enige med hinanden. Sagt på en anden måde, jeg hørte sjældent tegn på sociale aktiviteter jeg følte jeg kunne invitere mig selv til. Det skal så ikke siges, at jeg aldrig fandt andre mennesker.
Der var et fælles køkken, ellers havde jeg nok aldrig fundet andre, hvor der ofte var en venlig indvandrer der talte begrænset engelsk og endnu mindre dansk. Jeg er ikke fremmedfjendsk, overhovedet, havde jeg været det før jeg flyttede på kollegium ville jeg da også overkomme det bare for at få lidt selskab ind i mit liv. Men det er begrænset hvor stimulerende en samtale du kan holde dig, når ingen af jer kan forså hinanden uden brug af overdrevent tegnsprog. To tommelfingere er heldigvis en universal betegnelse for noget positivt. Enten det eller også har jeg fornærmet en del udlændinge.
Jeg fandt dog til sidst ud af hvor det sociale liv eksisterede, men næste gang jeg flytter så bliver det nok med en kammerat. Eller en hund, jeg har hørt de kan forstå tegnsprog, hvilket jeg har fået øvet mig på.
