Flytte hjemmefra
Ungdomskort - Se, hvad ungdomskortet er

Nu også til dig der ikke er berettiget til SU

Den. 1. juli 2014 er der kommet nye regler for, hvem der kan ansøge om at få et Ungdomskort. Dette får stor betydning for de studerende på de videregående uddannelser, som ikke længere er SU-berettigede. Nu kan de nemlig også købe sig et Ungdomskort og derfor spare mange penge på den månedlige transportudgift.

Hvad er et Ungdomskort?

Ungdomskort er et tilbud til de studerende, som benytter offentlig transport til og fra deres uddannelsessteder. Man kan købe et Ungdomskort, hvis man 1) er mellem 16-19år, 2) er elev på en ungdomsuddannelse, og 3) hvis man er studerende på en videregående uddannelse. Priserne varierer lidt, du kan se dem her.

ungdomskortMin personlige erfaring med Ungdomskort bygger på 4 måneders pendlen mellem Aarhus og Aalborg. Det kostede mig 597,60kr om måneden, og på den distance var pengene tjent ind allerede efter cirka 3 dages tur-retur, med den forudsætning at en Ungbillet med Wildcard på samme distance koster 97kr i hverdagene.

Jeg har sparet vildt mange penge, for kortet må jo også bruges i fritiden. Man skal dog bare lige være opmærksom på, at man i natbusser skal betale dobbelttakst, altså lige lidt mere når det bruges til og fra fester.  

Et Ungdomskort tillader dig at bruge offentlig transport frit fra dit eget takstområde og så til dit uddannelsessted, men derudover så fungerer kortet også som et Wildcard i resten af landet. Er du derfor indehaver af et Ungdomskort, så kan du køre på DSB’s Ungbilletter i resten af Danmark og herved også spare en masse på offentlig transport. Arriva tilbyder det samme, men dem har jeg ikke personligt benyttet mig af i perioden.

bus

Mit Ungdomskort har kørt over PBS, og der har ingen problemer været med det. Man skal huske at ansøge om kortet senest 14 dage inden, det skal bruges, og hvis man er lidt glemsom som mig, så er det en god ide at lade det køre automatisk. Kortet skal mindst gælde for 30 dage, men du kan ændre i perioderne på Ungdomskort.dk, så at de passer dig bedst muligt.

Det eneste problem jeg har oplevet med Ungdomskort har været, at de på deres hjemmeside reklamerer med, at man kan ”rejse i andre takstområder til børnetakst, der hos de fleste trafikselskaber er cirka halv pris af en voksenbillet”. Det er ikke alle buschauffører, som har hørt om denne rabat-ordning, så der kan du altså ikke være sikker på at spare penge.

Hvordan bestiller jeg et Ungdomskort?

Hele ansøgningsprocessen foregår på Ungdomskort.dk, og den foregår over 2 omgange, da du først skal godkendes inden, at du kan bestille dit kort. Godkendelsen består i, at dit uddannelsessted skal bekræfte, at du er studerende, og for mig foregik det digitalt og udelukkende gennem Ungdomskorts hjemmeside.

Begge dele af ansøgningsprocessen kræver NemID, og når du først er logget ind, så guides du igennem processen. Du kan naturligvis ændre i dine bestillinger løbende, men husk at bestillingen skal forgå absolut senest 14 dage før, at du skal bruge kortet.  

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.