Hygge
Chrome-udvidelser er ikke altid legitime

Der findes i dag et hav af forskellige udvidelser til Googles populære browser Google Chrome. Ifølge Edris Mir skal man dog passe på med, hvad man installerer af udvidelser og plugins til sin browser. Det seneste eksempel på en udvidelse, som har et ondsindet formål, er Hola Unblocker.

Hola Unblocker

Du ved sikkert godt, at man har et meget større udvalg af film og serier Netflix, når man har en amerikansk IP-adresse, eller at man kan se BBC, hvis man har en IP-adresse fra Storbritannien. Chrome-udvidelsen Hola Unblocker giver dig mulighed for at skifte din IP-adresse til bl.a. Amerika og Storbritannien gratis, og det fungerer helt fint. 47 millioner mennesker bruger denne udvidelse på verdensplan.

hola unblocker vises til en kollegaVideresælger båndbredde
Det har vist sig, at firmaet bag Hola Unblocker også ejer et andet firma kaldet Luminati. Luminati er et kæmpestort VPN-netværk. Det er Hola Unblocker også, men når du downloader udvidelsen, så vil du muligvis opleve, at din båndbredde bliver solgt. Dette betyder også, at hvis personen som benytter Luminatis VPN-tjeneste gør noget ulovligt online, vil du stå til ansvar, da det er din IP-adresse, der bliver brugt af Luminati. Virksomheden reklamerer med millioner af nodes (IP-adresser man kan leje), hvilke alle kommer fra Hola Unblockers brugere.

Har du brugt udvidelsen?
Hvis du har brugt udvidelsen til f.eks. at skifte til IP-adresse til en amerikansk for at få adgang til et større udvalg på Netflix, så kan det være, at du og din computer er i fare. Hjemmesiden ”Adios, Hola!” fortæller dig, hvordan du er eller har været påvirket af udvidelsen. Det anbefales, at du sletter udvidelsen fra din computer lige meget hvad. Nogle argumenterer for, at man som bruger af udvidelsen automatisk har sagt ja til ovenstående, men dette er ikke tilfældet. Tidligere stod der intet om Hola Unblockers illegitime aktiviteter i udvidelsens FAQ, men nu har de ændret deres FAQ.

Det er ikke kun IP-adresser, det drejer sig om
Man kan købe båndbredde til 20 USD pr. GB, og det bliver billigere, jo mere man bruger. Folkene bag ”Adios, Hola!” har også opdaget, at det ikke kun drejer sig om salg af IP-adresser og båndbredde. Hola Unblocker har muligheden for at køre kode på din computer – dette betyder, at fremmede kan installere programmer på din computer, uden du ved det og har sagt ja til det. Har man Hola Unblocker installeret kan man navigere til ”Adios, Hola!” og klikke på en knap, som demonstrerer Hola Unblockers egenskaber ved at åbne lommeregneren på din computer.

Læs også om Heaps, den festlige app.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.