Af Louise
Studier viser, at voksne lyver i gennemsnit 3 gange dagligt, men hvorfor lyver vi egentlig? Læs med her og bliv klogere.
Når vi lyver har vi to informationer i hjernen; sandheden som hjernen skal undertrykke og den opdigtede historie, som man skal fortælle højt. Dette er årsagen til, at mange løgne indeholder dele af sandheden. Det er fundamentalt nemmere for os at bygge en løgn ovenpå en historie, hvor vi var sammen med bestemte personer, var til et givet event, og foretog os dét, som faktisk er sandheden.
Løgne er fundamentale
Det ligger så dybt i os at lyve, at nogle forskere mener, at vi er født med det. Da man lærte gorillaen Koko tegnsprog i 80erne, fortalte den på et tidspunkt, at hendes kæledyr (en kattekilling) havde revet dén håndvask ud af væggen, som Koko med stor sandsynlighed selv havde ødelagt. Løgne finder altså også sted i dyreriget, og man mener derfor, at det er en naturlig del af overlevelsen.
Når børn er helt små, tror de, at deres forældre overvåger dem konstant, og derfor lyver de ikke, men når de bliver lidt ældre, begynder de at eksperimentere med at lyve – en gennemsnitlig 4-årig lyver én gang hver anden time. Og forskerne mener, at jo bedre man bliver til at lyve, des mere vil man bruge det i fremtiden.
Hvorfor lyver vi?
Hvor forfærdeligt og paradoksalt det end lyder, så lærer vi faktisk selv vores børn at lyve. For eksempel må de ikke sige (sanheden), at manden har en grim hat på, og de skal opdrages til at lade som om, at de bliver glade for en kedelig gave eller lære at lyve om overraskelser, inden de afsløres til modtager.
Nogle mennesker lyver så snart de får muligheden for det, også selv om det ikke er nødvendigt, men størstedelen af os lyver hvis vi kommer i en situation, hvor vi føler, at det er bedst at lyve. De fleste lyver altså for at få noget ud af det – det kan også være for ikke at såre et andet menneske (fordi jo skat, du er tyk i de bukser), men i sidste ende, er det for at de bedre skal kunne lide os, eller for at vi, ironisk nok, ikke skal få dårlig samvittighed over at de måske får det dårligt med sig selv.
Problemet med at lyve er, at når løgnen bliver opdaget, bliver personerne som du har løjet for ofte langt mere sårede og frustrerede, end hvis du havde fortalt sandheden. Det kan ødelægge tilliden og sætte dig i en dårligere social position. For eksempel er det en ærlig sag, at komme til at ødelægge noget, men hvis man bliver taget i at lyve om det, vil man både have smadret det og være en løgner. Selvfølgelig er det ikke altid så ligetil, men på den lange bane kan man nemt komme ind i et net af løgne og bortforklaringer, hvis man fortsætteligt lyver på daglig basis, og som min far altid siger:
”Sandheden er altid den letteste at huske.”
Læs også Unge snyder ikke altid - gør du? En spændende artikel om at være ærlig.
