Af Administrator
Rystende videoer er fortid
Instagram er kommet med en ny app, der hedder Hyperlapse. Det der er unikt med Hyperlapse er, at du ikke længere har problemer med, at dine videooptagelser, på din tablet eller smartphone, bliver rystede. Hvor dine videoer tidligere var svære at få perfekte, kan du nu få en rullende og smidig videooptagelse, som er langt mere seværdig end vi tidligere har været vant til.
Du har måske prøvet at sætte flere forskellige fotos sammen i en fotorække - det man kalder for en time-lapse funktion. Hyperlapse er blot den næste generation af foto apps.
Hyperlapse gør det muligt at speede dine optagelser op, så hvis du tager en flyvetur eller en tur til stranden, som du kan se i denne demo video, så får du den mest fantastiske video:
Selfielapse
Hyperlapse giver dig også mulighed for at lave en såkaldt: Selfielapse. Du bruger kameraet på forsiden, og laver så et selfie i kamera mode. En hyggelig cafetur eller en fest kan du nu lave som en lille videosekvens. #selfielapse kan du dele via Instagram eller Youtube.
Hyperlapse bliver det nye sort
Hyperlapse får som first mover mega meget opmærksomhed, og det har de fortjent. Vi elsker apps og websites, der gør vores hverdag federe, sjovere og lettere. Hyperlapse er i denne sammenhæng en guld app, som du bliver rigtig glad for. Men pas på, app´en er stærkt vanedannende, så vupti, så er der lige gået 15-30 minutter ellere mere. Men hvad gør det, når en ny app er så cool.
Skal man på en ellers dejlig dag finde noget negativt om Hyperlapse, så må det være, at det i øjeblikket ikke er så let at dele videoer på sociale medier såsom Facebook og Instagram.
App´en er ved lancering i august 2014 gratis. Hyperlapse kan du finde i App store.
Vi vil utvivlsomt snart se flere hyper-lapse funktionaliteter integreret i smartphones. At optage og nyde ikke rystende videoer er helt sikkert fremtiden, og dermed det nye sort, som vi alle er vilde med.