Job
Hvordan får du drømmejobbet?

Unge mennesker hører i dag alverdens gode råd om hvordan de bør forvalte deres tid.

Unge skal både være pligtopfyldende studerende med gode karakterer og have en sørens masse studierelevant arbejde, men samtidig også huske, at få en god portion livserfaring med i rygsækken når de bevæger sig ud i livet.

Hvordan finder man hoved og hale i vejen til drømmejobbet?

pige ved computer

For lidt og for meget…

Nogle unge tager alle gode råd til sig og ender med det tidstypiske 12-talsstress. De bukker under for præstationspresset og drøner derudaf indtil kroppen og hovedet siger fra.

Andre vælger at melde sig ud af ræset og sige ”luk r*ven” til de mange velmenende råd om hvordan man allerede som ung klæder sig på til voksenlivets udfordringer. Øl og shopping er lettere at forholde sig til.

Det klassiske udtryk ”den gyldne middelvej” er en sejlivet kliché, hvilket der er god grund til. Den passer nemlig. For lidt eller for meget vil dræne din energi og ikke hjælpe dig fremad.

Succes er ikke ens for alle!

Vejen til succes er ikke lineær. Og den er ikke forudbestemt. Uanset hvad du gør, kan du ikke planlægge hele dit liv. Du kan være den dygtigste studerende i verden og alligevel gå glip af dit drømmejob.

Du kan omvendt også være svineheldig at lære de rigtige mennesker at kende som kan åbne døre for dig meget tidligt i dit studie eller karriereforløb.

Definitionen på succes er individuel og det er vejen dertil også. Det bedste du  kan gøre selv er, at prioritere din tid, planlægge din energi og trække vejret dybt.

Du kan nemlig ikke være verdensmester til 10 ting på én gang. Find ud af hvor dit interessefelt ligger. Hvad brænder du for? Hvordan kan du komme nærmere at arbejde med lige netop din passion?

Det er okay ikke at nå det hele på den halve tid. Det er bedre at slå koldt vand i blodet og have tillid til dig selv og dine evner. Du når det nok. Du kan søge jobs på en lang række jobportaler såsom: Newboss og Jobsøgningsguide

Læs gode råd til hvis gerne vil arbejde lige HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.