Af Louise
Har du tænkt over, at dine bananer er dyppet i syre, for at kunne holde sig og at dit brød indeholder flere e-numre end mange af dine cremer? Overalt i vores hverdagskost får vi forarbejdet mad, med højt sukker-, farve og saltindhold. Her giver vi dig ideer og inspiration til hvad du kan gøre, for at få lidt mindre kemi indenbords i hverdagen.
Er alt mad virkelig forarbejdet?
Det er ikke ALT mad, der er forarbejdet, men langt langt det meste vi spiser, er på den ene eller den anden måde blevet manipuleret med. For eksempel viste min kæreste mig noget den anden dag, som virkelig satte tankerne i gang hos mig: Han tog en skål med koldt vand og holdt et æble over skålen (et æble som jeg vel og mærke selv havde valgt at købe) mens han holdt æblet fast i stilken hældte han kogende vand over æblet, og nede i skålen med det kolde vand lagde sig en hinde af hvid voks! Jeg havde allerede skyllet æblet under vandhanen præcis som jeg plejer at gøre, så der var ingen tvivl: Hver gang jeg spiser et æble, får jeg også det voks, som producenterne pudser æblerne i, for at de skal skinne. Lige bag efter det lille ’trick’ lignede æblet ét man havde plukket ude i haven – mat og slet ikke så rødt eller saftigt at se på. Dagen efter var det et helt andet æble – lidt brunt i det og virkelig aldrig et æble jeg under normale omstændigheder ville sætte tænderne i MEN: Indeni var det stadigvæk friskt og saftigt og det smagte fuldkommen som et normalt æble!
Hvorfor er det så et problem med for eksempel voks på æblerne?
Ja, det kan godt være, at producenterne mener, at vi ikke tager skade af de ganske små mængder af kemi – i dette tilfælde voks, som vores krop ikke kan fordøje – som vi indtager, og det skal sikkert også nok passe – isoleret set! Problemet er bare, at vores bananer er blevet dyppet i syrebad for at kunne holde sig, vores tomater er sprøjtet med pesticider, vores kød indeholder små rester af penicillin og at stort set alt vores mad på den ene eller den anden måde indeholder kemi, e-numre og kunstige tilsætningsstoffer.
Forarbejdet brød
Har du nogensinde overvejet hvor unaturligt længe krydderboller egentlig kan holde sig? Det kan en rugbrød fra supermarkedet for den sags skyld også, og det er takket være et stort antal e-numre og konserveringsmidler
Et andet godt eksempel hjemmefra var en pose med pitabrød som vi havde til at ligge med udløbsdato i januar – her 3 måneder senere, var der ikke så meget som et hjørne af mug at spore. Brødet var vel og mærke produceret 90 dage før sidste holdbarhedsdato – ergo stod jeg med et halvt år gammelt brød, som lignede og føltes nøjagtigt som det jeg selv kunne have bagt – et brød der vel og mærke ville være halvt fordærvet allerede efter få dage.
Er der alternativer til den forarbejdede mad?
Næste gang du skal handle så overvej grundigt, hvad du putter i kurven -og dermed senere i munden. Hvis noget har ekstremt lang holdbarhedsdato så er der især grund til, at overveje om det kan hjemmelaves fra bunden eller om du kan få økologiske alternativer. For eksempel får mange dyr i zoologiske haver økologiske frugter netop af den årsag, at bananerne og kiwierne da ikke har været i syrebad – måske var det på tide at vi også behandlede os selv lige så godt som vores dyr. Læs også denne artikel og se, hvordan du nemt kan spare kalorier på den mad.
