At være ung
Hvordan kan meningsmålingerne tage så meget fejl?

Valget er netop overstået og alle meningsmålinger viste inden valget, at dette ville blive en valg-gyser, som ikke var set i mange år. Man konspirerede endda i, at de afgørende mandater ville blive valgt på Færøerne, og at valget derfor formodentlig ville ende til rød bloks fordel.

Men hvordan kan det være, at det, som var forudset til at blive dødt løb, i løbet af blot få timer tippede kraftigt over til blå blok, da først stemmeresultaterne begyndte at tikke ind, og forblev i et overbevisende blåt favør i resten af optællingen. Vi har igennem valgkampen levet i en illusion om, at det var 50/50 hvem der kunne vinde, men de mange forudsigelser om en valggyser blev natten til fredag gjort grundigt til skamme.

Flueben nejForkerte exit polls

Jo flere man spørger, des mindre er den statistiske usikkerhed på en måling, men da langt de fleste exit polls har været baseret på 3000 adspurgte danskere, og selvom den statistiske usikkerhed har været medregnet, har disse exit polls altså været så langt fra at gætte det endelige valgresultat, at de på godt dansk kan blive betegnet som værende helt ude i hampen. Et godt eksempel på dette var ved kommunalvalget i 2013 hvor DR og TV2 udsendte skråsikre exit polls så tidligt, at Helle Thorning var ude og holde tale, hvori hun erkendte sit nederlag, men senere selv samme dag kunne konstatere en næsten ikkeeksisterende tilbagegang til Social Demokratiet. Læs også mere om brøleren på dette link fra Politikens hjemmeside.

Meningsmålinger fra forkerte byer

En af forklaringerne på, hvordan valgresultatet kunne havne så langt fra forudsigelserne er, at medierne undervejs i valgkampen ind imellem har taget udgangspunkt i de byer, hvor valgresultatet ved forrige valg, viste sig, at komme tættest på det endelige resultat. For eksempel var landsbyen Gylling ved valget i 2011 den by, som gav et valgresultat tættest på landsresultatet, og byen fik derfor meget mediebevågenhed på valgaftenen. Ved dette valg havnede Gylling dog flere procent point fra det endelige resultat, og er derfor en af de mange invalide kilder, som er blevet anvendt, til at forudsige resultatet.

Der kan dog også være et positivt aspekt ved, at medierne (ved et uheld) har skabt en idé om, at valget kunne ende i dødt løb. En del flere danskere har måske derved følt, at netop deres indflydelse har kunnet tippe bægeret, og har derfor prioriteret at komme til stemmeurnerne højere, end de måske ellers ville have gjort. Valgdeltagelsen har ved dette folketingsvalg været 85,8% sammenlignet med valget i 2011 som havde den største valgdeltagelse i 27 år, med en valgdeltagelse på 87,7%.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.