Hvad er valgflæsk, c...

I en politisk valgkamp flyver det rundt med tal, argumenter og for dig måske ukendte udtryk. Vi kigger derfor her på 3 udtryk, som dækker over politiske tricks. Det vil sige tricks, som du bør lære, så du ikke blot bliver spundet ind i politikernes tråde af valgflæsk, cherry picking og stråmandsargumenter.

Valgflæsk

Det er nok det det mest kendte slagord af de tre ord, som vi her fremhæver. Valgflæsk er et uformelt udtryk, der dækker over gavmilde og generøse løfter til vælgerne under en valgkamp.

Valgflæsket er der ikke nødvendigvis dækning for økonomiske eller politisk.

Økonomisk eksempel:

Et parti lover

• 10 millioner til uddannelsessystemet

• 30 millioner til forsvaret

• 15 millioner til sundhedssektoren

men reelt er der kun 20 millioner til rådighed på statsbudgettet. Så har loves der økonomisk mere, end der er holdbart.

Politisk eksempel:

Da politikerne under en valgkamp ikke kender udfaldet og dermed fordelingen af stemmerne til de enkelte partier, kan partierne via valgflæsk love, at der sker dette og hint efter valgdagen. Reelt kan vælgerne via deres stemmer give en fordeling af Folketingets partier, så det ikke er muligt at gennemføre den lovede politik. Derfor er valgflæsk ofte baseret på en masse forudsætninger, som du som vælger reelt ikke ved, om det i praksis er muligt at gennemføre.

Cherry picking

Udtrykket dækker over, at politikerne vælger en til lejligheden for dem den bedste statistiske periode, og dermed datagrundlag, for at underbygge egen politisk overbevisning eller påstand.

• Eksempelvis kan en politiker vælge at fremhæve statistik for første kvartal, sammenlignet med samme kvartal sidste år.

• En anden politiker sammenligner sidste år, med det foregående år.

• En tredje politiker sammenligner sidste kvartal, med sidste år. I det tredje og sidste tilfælde er der tale om at sammenligne æbler og pærer, så det er ikke helt reelt at gøre.

Men som det fremgår, så er tal og statistik taknemmelige, og tallene kan derfor, stort set efter politikernes eget ønske, blive tilvalgt eller fravalgt – det som hedder cherry picking - så kun de til lejligheden lækreste kirsebær bliver valgt.

Stråmandsargument

Et stråmandsargument er en informel fejlslutning på noget en anden politiker siger. Politikerne bruger dette trick meget aktivt for både at undgå at svare på udfordrende spørgsmål, og for at stille en politisk modstander i en svagere position, som er lettere at angribe. Også her gælder ordsproget om at: Et angreb er bedre end et forsvar.

Stråmanden kommer som metafor over det faktum, at man undlader at forholde sig direkte til det, som modstanderen siger. På den måde opstilles en forsvarsløs stråmand, som politikeren angriber i stedet for. Er der tale om en svag ordstyrer i den politiske debat, så bliver valgmødet ikke specielt informativt.

Eksempel på en stråmand

Politiker 1: Unge skal via fremdriftsreformen hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Politiker 2: Når myndighederne pacer de unge frem, så fører det til at flere unge dør på grund af stress.

Konklusion: Politiker 2 angriber hermed tesen om, at unge slås ihjel af staten, men det var ikke det politiker 1 sagde.

Folketingets leksikon

Vil du se flere politiske udtryk, som ikke nødvendigvis er slangudtryk, så kan du klikke ind på Folketingets website:

Er du tvivl om, hvem du skal stemme på, så læs videre her: Hvem skal jeg stemme på?