At være ung
Hvordan brevstemmer jeg til folketingsvalg?

Hvis du ikke har mulighed for at møde op på selve valgdagen, så kan du afgive din brevstemme inden da.

Hvad er en brevstemme?

En brevstemme er din stemme på en politiker eller et politisk parti. Du kan op til 3 uger før valget afgive din stemme, dog senest den næstsidste hverdag før selve valgdagen. En hverdag er mandag til lørdag.

En brevstemme er lige så gyldig som en stemme afgivet på selve valgdagen.

Fortryder du dit valg og dermed din brevstemme, kan du brevstemme endnu engang inden valgdagen. I dette tilfælde vil det være din sidste afgive stemme, som tæller med i valgresultatet.

Har du brevstemt, kan du dog ikke møde op på valgdagen for at stemme endnu én gang, idet der kun må stemmes én gang pr. person, der har valgret.

Hvem må stemme?

Er du mindst 18 år har du automatisk valgret, med mindre du er umyndiggjort, og der er der ikke ret mange i Danmark der er. Hvis man er umyndiggjort har man en værge, og det vil du ikke være i tvivl om, hvis du har.

pige taenker hvordan brevstemmer jegHvordan brevstemmer jeg?

Er du indlagt på sygehuset, så kan det være svært at komme frem til stemmeboksen. Derfor se efter opslag på sygehuset om nærmere information herom.

Er du i udlandet kan du tage et smut forbi Den danske Ambassade. Husk at medbringe dit pas som legimentation.

Hvis du er vildt optaget på selve valgdagen kan du brevstemme via Borgerservice. Du kan frit vælge imellem alle kommuners Borgerservice.

Ønsker du at stemme på en for dig lokal politiker, hvorfra du har folketingsadresse, så skal du blot lige huske navnet på denne politiker, når du bruger en anden kommunes Borgerservice, som ikke har denne politiker på deres stemmesteddel.

Her kan du læse mere om dine muligheder for at brevstemme.

Hvorfor er det vigtigt, at jeg stemmer?

Måske er du i tvivl om, hvad du gerne vil stemme, men fortvivl ikke. Det er ikke usædvanligt at stemme på et parti som ung, og skifte partifarve på et senere tidspunkt.

Det der til gengæld er vigtigt er, at din stemme afspejler, hvad du synes i forhold til studie, Danmarks forhold til udlandet herunder ulandsbistand og EU, samt økonomi. Måske føler du det er mange områder lige pludselig at skulle forholde sig til, men du kan tage en eller flere kandidattests, som vil hjælpe dig godt på vej.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.