Af Administrator
Danmark er en del af Schengen-aftalen, og det har stor betydning for din rejse i 25 lande. I disse lande er der ikke fast paskontrol, men der kan derimod være periodisk kontrol.
Er alle EU-lande også Schengen-lande?
Schengen startede i 1985 som et samarbejde mellem 5 ud af 10 EU-lande. Sidenhen har Schengen vokset sig større i forhold til antal medlemslande.
Det har sikkert ikke forbigået din opmærksomhed, at EU´s grænser er under pres idet flygtninge og migranter i stort omfang har søgt mod EU i 2015 og starten af 2016, som ellers ikke er set i nyere tid.
Definition: En migrant er en person, der forlader sit hjemland, for at bosætte sig i et nyt land. En flygtning er i sagens natur også en migrant, men en flygtning har en velbegrundet frygt for at blive udsat for forfølgelse eller mishandling, hvis flygtningen vender tilbage til sit hjemland. En migrant er ikke nødvendigvis truet på grund af politisk overbevisning, eller bliver tortureret ved hjemkomst til sit hjemland.
Krigen i blandt andet Syrien har på den korte bane fået den betydning, at Sverige fra den 4. januar 2016 indførte ID-kontrol på rejser med bus, tog og færge imellem Danmark og Sverige. Det kommer foreløbigt til at køre til den 4. juli 2016. Så selvom Danmark og Sverige begge er Schengenlande , så skal du altså medbringe ID såsom pas, der virker som internationalt billedelegimentation, men også dansk kørekort med foto kan anvendes. For at følge udviklingen kan du tjekke det danske eller svenske politi´s website, eller den dansk ambassade i Stockholm´s website.
Overvejer du en tur til Norge, så er grænsekontrollen også her skærpet periodisk. Det iøjnefaldende er her, at Norge ikke er en del af EU, men Norge er en del af Schengen, så du kan ikke helt regne med, at der er sammenfald mellem EU- og Schengenmedlemslandene.
Rejsedokumenter
Det kan godt være, at Schengen giver dig mulighed for at passere en landegrænse uden billedelegimentation, men bliver du stoppet af politiet eksempelvis på den tyske motorvej, så skal du på det tyske politi´s forlangende vise dit ID med foto af dig. Det er heller ikke usædvanligt, at hoteller beder dig om billedelegimentation ved indtjekning på hotellet. Så sørg for ikke at spænde ben for dig selv og dine gode rejseoplevelser ved ikke at medbringe billedelegimentation, når du forlader Danmark.
EU har et website, der giver dig et hurtigt overblik på, hvad du skal huske af rejsedokumenter, når du rejser imellem EU-landene.
Er du i tvivl, om hvad du skal medbringe, når du krydser en landegrænse, så tjek um.dk som er Det danske Udenrigsministerium´s website, eller: Dit Europa.
På: Dit Europa, finder du også en lang række relevant information om alt fra dine rettigheder, til din sikkerhed og omkostninger ved brug af din smartphone, når du rejser rundt i EU.
Og du kan få gratis hjælp og rådgivning via dette website: Hjælp og rådgivning i EU.
Du kan også læse mere om praktikophold, og frivilligt arbejde.
Har du fået lyst til kombinere en rejse med et job i EU, så kan du også med fordel her læse om: Dine jobmuligheder i EU.
Artiklen her om din rejse i EU, er: