At være ung
Drop det perfekte liv!

Kan du huske dengang vi alle skulle være perfekte? Have det perfekte filter på vores perfekte profilbillede og skrive om vores perfekte liv i vores perfekte statusopdateringer? 

Den tid er (heldigvis) ved at være forbi. Sociale medier bugner af hverdagsbilleder af børn med nutella i hele hovedet, af trætte og svedige ansigter efter en god løbetur og af kager der kikser. Der er ved at være langt imellem de perfekte billeder med det perfekte filter.

piger der har skæg

De perfekte dage er forbi!

En ny tendens har nemlig ramt både  sociale og de traditionelle medier. Nu handler det ikke længere om at fremhæve et glansbillede af det liv du lever, men i stedet autentisk at vise både op og nedture i din hverdag.

Det er blevet kedeligt at se på facader og glansbilleder. Det er hverken inspirerende, motiverende eller lærerigt. Ingen er perfekte hele tiden, ingen lever af salat og ingen er glade hele tiden. Og det ved vi jo allesammen godt!

Når vi som mennesker møder hinanden vil vi nok altid have  en form for facade og den nedbrydes naturligvis ikke  af at flere er mere ærlige når de logger på internettet. Men en mere ærlig tilgang til sociale medier kan bryde med den kedelige tendens til at alle skal være perfekt hele tiden.

Frem med dellerne og opvasken!

Du bør derfor ikke være bange for at tage et selfie hvor det roder i baggrunden. Det viser bare, at du er menneskelig. Og mon ikke vi alle ”glemmer” at tage opvasken i ny og næ?

Det samme gælder  billeder hvor du gør alt for at suge maven ind samtidig med du ser afslappet ud i ansigtet. Vi ved jo alle sammen godt at du bare gerne vil have dine løse natbukser på, spise en is og slappe af. 

Nu er det "i orden" at have billeder med deller. Ja, faktisk bliver det hyldet på sociale medier når mænd og kvinder ”tør” vise hvordan de ser ud helt uden poseringer, filter og photoshop. Sommerens sparsomme dage med sol er heldigvis blevet nydt af mennesker i alle former og størrelser og det hele er blevet foreviget på sociale medier.

Den nye trend kan potentielt give unge piger og drenge mere selvtillid. Det er nemlig både menneskelig og ret så fantastisk ikke at være perfekt. 

Læs hvorfor det perfekte ikke er sundt lige HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.