Af Administrator
Psykiske problemer hos unge
Mange unge har i dag psykiske problemer, og i takt med at dette tal stiger, vokser også tallet for unge med en psykisk diagnose.
Jeg kan huske, at da jeg selv fik min første, sad jeg med min mor i hånden – begge havde vi tårer trillende ned ad kinderne og knugende fornemmelser i maven.
Dengang havde det en enorm betydning for min selvopfattelse. Dels, fordi psykisk sygdom stadig er tabubelagt og dels, fordi jeg ikke rigtig havde nogen idé om, hvad det egentligt betød.
I dag ærgrer jeg mig over, at der ikke var nogen, som i løbet af processen trak mig til side og vejledte mig om, hvordan jeg skulle tackle de kasser, jeg følte, min diagnose satte mig i. Derfor kommer her en liste over ting, som er vigtige at huske på, når du havner i den situation.
1. Du er stadig dig selv
En diagnose kan hjælpe dig til at forstå dig selv bedre – hvorfor du reagerer på én måde, hvorfor nogle ting bare er svære, hvordan du kommer videre. Desværre har det for mange (mig selv inklusive) også indflydelse på éns selvopfattelse. Man begynder at slå sig selv i hovedet med den eller tror måske ikke, at man kan komme videre.
Men som sagt er det reelt ikke andet end et ord, som kan beskrive dig – ligesom ”blond” kan beskrive farven på dit hår. Så pas på, du ikke glemmer, hvem du er, undervejs – alle dine fantastiske, kulørte og dejlige sider.
2. Vær opmærksom
En psykiater er jo bare et menneske – og mennesker begår sommetider fejl. Det kan være svært at skulle vurdere et andet menneske på den måde, som folk i psykiatrien gør det, og sommetider kan man blive fejldiagnosticeret. Et godt råd er derfor at sætte sig ind i, hvad den diagnose, du har fået foreslået, indebærer, og hvis den ikke synes at stemme overens med det, du selv oplever, så sørg for at gøre opmærksom på det. Så slipper du for at få en behandling, som i virkeligheden ikke hjælper dig.
3: Ligesindede
Tit er der mulighed for at deltage i grupper, café-arrangementer eller lignende, når man er tilknytte psykiatrien. Det kan hjælpe meget at snakke med andre, som sidder i situationer, der ligner din. Du finder ud af, at du ikke er alene om at have det svært, og du kan få gode råd om, hvordan du kan klare de dårlige dage.
4: Flugteveje
Det er altid godt at have en nødplan i ærmet, når det bliver svært. Det er forskelligt, hvad der fungerer – for nogle er det klimpren på guitaren, for andre et opmærksomhedskrævende computerspil og en tredje foretrækker en tur udenfor, med frisk luft i lungerne og pulsen oppe. Ofte hjælper det at kigge på de ting, du normalt nyder at gøre.
5: Lister
Det lyder måske som en formålsløs ting at gøre, men hvis du hver aften sætter dig ned og skriver en liste over for eksempel tre ting, der har været rare i løbet af dagen, kan det efterhånden gøre det nemmere at fokusere på ting, som er mere positive.
Det behøver ikke være noget stort – sollyset gennem et vissent blad, smilet på en lille piges ansigt, duften af våd asfalt. Bare tre ting, som kan minde dig om, at det ikke kun er sort det hele.
6: Pårørende
Hvis du har et barn, en søskende, en ven eller en kæreste, som får en diagnose, er en af de vigtigste ting, at du bliver ved med at behandle vedkommende, som du plejer. En smule ekstra omsorg er ikke i vejen, men når man i forvejen føler sig utilstrækkelig, er det svært, hvis andre begynder at opføre sig, som om man er.
Saml på gode oplevelser sammen – skovture, filmaftner, højtlæsning, madlavning, søndagsafslapning. Jo flere plusser, der er, des nemmere er det at håndtere de ting, som er svære.
Selvfølgelig er samtale en god ting for jer begge – dels, så du forstår, hvordan den anden føler, og dels, så den anden kan få luft for nogle af de ting, som tynger. Men det er ofte en dårlig idé at presse forklaringerne frem – så forkludres situationen bare.
Og sidst, men absolut ikke mindst: Husk at passe på dig selv.
