Sundhed
Sådan opbevarer du grøntsager

Du vil gerne leve sundt, lave nærende mad til din krop og have køleskabet fyldt med lækre frugter og friske grøntsager, så du ikke fristes af slikskålen.

Lever du med en bankkonto, der på magisk vis genopfylder sig selv, har du måske råd til at købe frisk frugt og grønt dagligt, men de fleste lever med et begrænset madbudget.

Grøntsager købes

Spar penge på bedre opbevaring

Det er både sundere for din egen økonomi og for klodens klima, hvis du opbevarer dine grøntsager, så de holder længst muligt.

Det er ikke sjovt at købe ind for flere hundrede kroner og tro, at der er mad til hele ugen, hvis grøntsagerne hænger med snuden efter ganske få dage på køl.

Når du smider mad i skraldespanden, kunne du ligeså godt kaste dine surt tjente penge ud af vinduet, og hvem har lyst til det?

Mange ender typisk med at begrænse deres indkøb til ganske få varianter af grøntsager, for at være sikre på, at de ikke bliver for gamle.

Problemet er her, at kosten hurtigt bliver ensidig, og kroppen går simpelthen glip af vigtige vitaminer og mineraler fra forskelligt frugt og grønt. Du kan heldigvis selv gøre meget for at holdbarheden på dine madvarer øges.

Brug dit køleskab korrekt

Det er langt fra alle grøntsager, der har det bedst i køleskabet. De fleste af os har en vane med at fylde den nederste skuffe i køleskabet i troen om, at grøntsagerne holder sig bedst der, men det er ikke altid tilfældet.

Det er eksempelvis en god idé at opbevare æbler uden for køleskabet, da de indeholder stoffet ethylengas, der modner andre madvarer, som ligger tæt sammen med dem.

Det kan være et problem, hvis du gerne vil bevare holdbarheden på dine andre frugter og grøntsager i køleskabet, men kan også være ganske brugbart, hvis du er kommet til at købe lidt for grønne bananer, der trænger til at modnes lidt.

Tomater holder sig ligeledes bedst uden for køleskabet, da de hurtigt får køleskader og bliver bløde. De har faktisk bedst af at ligge ved stuetemperatur.

Det er omvendt bedst at lade dine kartofler ligge på køl, da de spirer hurtigere, hvis de ligger ved stuetemperatur. De bør dog ikke opbevares i plasticposer, da de har brug for at kunne ånde, så læg dem enten for sig selv eller i en papirspose. 

Har du småkedeligt frugt og grønt? Læs hvordan du laver lækre smoothies lige HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.