Af Administrator
Unge har en tendens til, før eller siden, gerne at ville forlade reden hos mor og far og flytte hjemmefra.
Det er snart et år siden jeg selv blev ramt af tanken. Mit første år af 1.g var halvvejs overstået, der var ikke længe til jeg nåede de 18 år, og det var stadig besværligt at skulle vænne sig til at bo hjemme efter turen på efterskole.
Derfor tog jeg idéen op med min jævnaldrende kammerat og foreslog, om vi ikke bare skulle slå to fluer med ét smæk og flytte i lejlighed sammen?
At bo på kollegium
I første omgang var skruplerne ikke mange, da vi kendte hinanden fra efterskolen, og vidste, at vi da nok skulle kunne holde hinanden ud.
En lidt anden sag var det så, da det kom til den praktiske del – specielt økonomien.
Selvom han havde en pæn indtægtskilde i sit job i Roskilde, ville det ikke være så ligetil for mig at skulle få det til at køre rundt. Med en udeboende SU på 3.675 kr/måned bliver halvdelen af lejen til en toværelses lige pludselig ret betragtelig – og der var ikke rigtig nogen økonomisk støtte at hente hjemme.
Job var det heller ikke til at få, da jeg hverken havde nogen erfaring eller uddannelse endnu, så vi besluttede at gemme idéen lidt væk, da det jo primært var mig, der havde brug for at komme væk.
Så sommeren gik, skolen startede igen, og på den nye årgang viste der sig at være en hel del af eleverne, som boede på den kostskole, gymnasiet har tilknyttet.
Det gik jo så selvfølgelig hverken værre eller bedre, end at jeg måneden efter var blevet overtalt til at søge om et værelse, som jeg hurtigt fik. Og så skulle alle mine ting og nips jo rykkes op det ret lille værelse på hovedbygningens andensal.
Jeg er faktisk rigtig glad for at have flyttet herop.
At flytte hjemmefra
Det er rart at være hjemmefra og næsten uafhængig af sine forældre, uden samtidig at skulle spinke og spare måneden ud for at have råd til toiletpapir. Jeg slipper for at være trængt op i en økonomisk krog, men føler alligevel, at jeg har vundet en pæn mængde frihed.
Selvfølgelig er der regler her – men ikke nogle, som synes urimelige. Vi har alle sammen en skole at passe og lektier at lave, så folk er generelt gode til at tage hensyn på dét punkt.
Og så er det virkelig rart, at vi er så mange forskellige typer – dels fordi det giver mere plads til os alle sammen, og dels fordi det gør det en hel del nemmere at flytte ind.
Min største bekymring var, om jeg nu bare ville komme til at sidde isoleret på mit værelse hele eftermiddagen, men den har heldigvis vist sig ikke at være reel. Selv for en små-usikker, genert pige som mig har det været nemt at finde venner, som jeg nyder at være sammen med.
Men man må heller ikke tro, at konstant social aktivitet er et must, når man bor på kollegium. Der er jo ikke nogen, som kan holde ud at skulle være i gang med kammeraterne hele tiden, så du bliver ikke set ned på, hvis du lige har brug for en ene-dag indimellem.
Så jeg er glad for mit valg, og ville kun kunne anbefale andre det, hvis de har muligheden. Det giver mere energi til din skolegang, hverken at skulle småskændes med de gamle derhjemme eller bryde dit hoved med økonomiske issues.
Det er enormt fedt at få ro på, så der er tid til at have det skægt i stedet for.
