Flytte hjemmefra
Køb brugte studiebøger med Codex

Ny mobil-app gør det nemmere at sælge og købe brugte studiebøger

Hvert semester er der nye bøger, der skal købes, men kan det virkeligt betale sig at købe dem fra ny? Mange studerende benytter pensum.dk, forskellige Facebook-grupper og opslagstavler til at finde brugte bøger, men to danske studerende har netop gjort processen meget nemmere. Nu kan du nemlig hente en app i iTunes, som nemt og gratis skaber kontakt mellem køber og sælger at brugte bøger til studiet.

Codex – Hvad er det?

En ny og spændende app har været tilgængelig på iTunes siden marts 2015. Codex er en mobil-app, som gør salg og køb af studiebøger meget lettere, og du kan hente den på iTunes helt gratis. App’en har ingen købsfunktion, men kan på baggrund af din location skabe kontakt mellem dig og folk, der sælger eller køber de bøger, som du er interesseret i.

Altså er der tale om en enkel app, som skaber kontakt mellem køber og sælger med udgangspunkt i ideen om, at disse ofte går på samme studie. Alt besværet med at sende og modtage bøgerne med posten undlades, når man i stedet kan mødes med sælger på campus. Du sparer tid, og du får mulighed for at møde andre unge studerende. Win-win.

smartphone piger

Hvordan bruger man Codex til at sælge?

Du logger nemt og enkelt ind med Facebook og scanner herefter stregkoden på den bog, som du ønsker at sælge.  App’en gør brug af din telefons kamera, og app’en henter, ved hjælp af stregkoden, information om din bog fra Google Books.

Du slipper altså derfor for at skulle indtaste samtlige informationer om bogens udgave, oplag, osv. Dette er en vigtig detalje, som skal fremhæves, for det er nemlig det, der gør app’en nem og brugervenlig. Efter at du har scannet stregkoden, så skal du blot indtaste din ønskede slagspris og trykke ’tilføj bog’.  

Hvordan bruger man Codex til at købe?

Hvis du er på udkig efter en bog, så skal du bare indtaste bogens titel eller scanne stregkoden. Så vil app’en automatisk undersøge om, der er nogen, som sælger netop denne. En chatfunktion gør det nemt og hurtig at kontakte sælger, så i kan forhandle og aftale en mødested og tidspunkt.

Vil du bruge Codex næste gang, du skal handle brugte studiebøger?

Hvis du ikke syne,s at pengene rækker til køb af hverken nye eller brugte studiebøger, så er der råd at hente på biblioteket. Mange studerende låner nemlig deres bøger på biblioteket fremfor at købe hele pensum. Hvis du kun skal bruge et enkelt kapitel eller to i en bog, så kan det sagtens lade sig gøre. 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.