Af Louise
Vi kender alle til situationen, hvor vi bare ikke orker at lave den helt vilde aftensmad, men hvor vi dig alligevel ikke kun vil nøjes med en tør og kold omgang rugbrød med lever-ståhej. Det kan være en aften hvor du har drøn-travlt og skal ud af døren igen til træning eller aften-job, eller en aften hvor kæresten ikke er hjemme, og du ikke orker det helt vilde blot for at sidde og spise helt alene. Derfor giver vi dig jer en række bud på 5 typer retter, som ikke kræver det store af dig eller din tidsplan, men som giver et godt måltid mad og meget lidt rengøring.
Mad der passer sig selv
Hvis du har én af de dage hvor du ikke magter at stå i køkkenet, skal du lave en omgang simremad, som det så populært hedder. Fx kan du sætte en omgang kylling i karry til at passe sig selv i en halv times tid og derefter få en lækker og mør aftensmad. Du kan finde tusindvis af opskrifter på nettet på diverse simreretter, som skal have ca. 30 minutter i gryden, mens du kan lave noget andet hyggeligt.
Aftensmad med rester
Hvis du har en masse forskellige grøntsager eller kødrester som du ikke aner hvad du skal stille op med, kan du altid lave en god suppe ud af det. En steg eller noget kylling (helst fast kød – hakket oksefars er ikke ideelt til dette) kan skæres i små firkanter og koges med vand, bouillon og grøntsager og wupti, så har du din helt unikke hjemmelavede suppe, på ganske kort tid.
Aftensmad på 5 minutter
Hvis du ved, at du den følgende dag IKKE får tid til at kokkerere, men gerne vil have varm og udmærket mad (som ikke er købt på den nærmeste take-away restaurent), findes der i mange supermarkeder færdige pizzadeje, tærtedeje og pølsebrødsdeje – det eneste du skal stå for, er at putte fyldet i/på – det tager ca. 10 minutter inklusiv åbning af alle dåser/bøtter/poser som skal anvendes på pizzaen, 15 minutter for fyldet til en tærte og 5 minutter at lave pølsehorn. Alle tingene skal have ca. 15-20 minutter i ovnen, så du kan have klaret hele madlavningen samt opvasken på under 30 minutter, og endda ende op med en udemærket aftensmadsret.
Hurtig aftensmad
Den hurtigste aftensmad, må næsten være en tortilla, som kun skal have 20 sek. i mikrobølgeovnen. Derudover skal du blot skære den fornødne salat og stille ketchup, revet ost og lignende fyld frem. Bang – aftensmad!
Den ultra dovne
Forslagene til den helt dovne aftensmad er bestemt ikke sunde, men så længe det forbeholdes de sjældne dage er du tilgivet. For der findes selvfølgelig de dage, hvor man ikke magter at lave noget. Her ønsker man sig, at aftensmaden bare helst skal kunne hældes op – og dette findes faktisk. Koldskål kan faktisk købes året rundt i køledisken. Man kan også lave en omgang nachos med ost (og deluxe-udgaven med kylling i tern) eller købe en frossen suppe som blot skal varmes. Frysepizza er måske den sidste og dyreste løsning du kan ty til – for så kan der vist umuligt være tale om hjemmelavet aftensmad længere.
Vi vil selvfølgelig opfordre til, altid at huske sine grøntsager, men ved også, at det ikke altid i unge menneskers liv, er til at finde overskud til alt fra læsning over rengøring til fritidsarbejde og træning. Du er ikke alene.
Læs også Indkøb med hjernen eller med hjertet og se hvordan du kan spare penge og kalorier når du handler.