Flytte hjemmefra
Indkøb med hjernen eller med hjertet

Når du tager på indkøb, tager du så hjernen eller hjertet med? Her giver vi dig guiden til et godt indkøb for både miljø og pengepung.

Grøntsager købes

Indkøb med maven fuld

Det er en virkelig dårlig idé, at gå på indkøb på tom mave. For når du er sulten, kan øjnene ikke alene "spise" meget mere, men du hungrer også efter hurtig og færdig forarbejdet mad -hvilket i ni ud af ti tilfælde, vil resultere i nogle meget usunde valg. Din hjerne er ikke lige så skarp i sulten tilstand, og når du skal udtænke dine måltidsløsninger, vil du komme til at træffe det lette, dyre og dumme valg.

Indkøb i en kurv

Hvis du skal have varerne på cyklen hjem, så er det en rigtig god idé at gå med kurven på armen, mens du handler ind, så du kan mærke vægten af varerne, og derved ikke bliver snydt til at købe mere, end hvad godt er. Hvis du ikke skal gå eller cykle med varerne så vælg alligevel én eller to kurve på vejen rundt i supermarkedet, for synet af en halvtom indkøbsvogn manipulerer os automatisk til at købe mere af den enkelte varer, og til at putte flere varer i vognen.

Indkøbsposer og indkøbsnet

Du har medgaranti et stofnet derhjemme, og du ved med garanti også med god tid i forvejen, at du skal handle. Gør det derfor til en god vane at medbringe et indkøbsnet, når du skal handle ind. Det sparer både dig og miljøet.

Du argumenterer måske med, at du bruger posen du køber ved båndet som skraldespand senere og på den måde sparer penge, men det er rent faktisk langt billigere at bruge de ”rigtige” grå skraldeposer og spare de 15 kr. om ugen (2 bæreposer á 2,5 kr. ganget med 3 indkøb). Svarende til 780 kr. om året! Så kan du vist sagtens få råd til et års forbrug af ”ægte” deluxe skraldeposer med snor OG et stykke fedt designertøj til 500-600 kr.

Køb ind imellem med hjertet

Hvis du køber noget, som er fair trade (fair behandling af arbejderne bag produktionen), eller fra frilands-gårde, så er du med dine penge med til at bestemme, hvad der skal produceres mere af. Hvis alle for eksempel stopper med at købe et givet produkt, fordi det er producerede under dårlige vilkår, så produceres der automatisk mindre af produktet. Du kan derfor være med til at bestemme en hel del med dine penge, så hvis du har lyst og overskud til at prioritere, så gå efter de særligt gode produkter.

Læs også om: 10 tricks til at spare penge på SU.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.