Hygge
Gode musikvaner

De fleste unge hører musik mange timer om dagen: Lige fra når de skal gøre sig klar om morgnen, hele vejen igennem dagen hver gang chancen byder sig, og helt til når nettet skal surfes igennem om aftenen. Det bliver i alt til rigtig mange timers stimuli af øregangene, som du bør overveje, om er gode til formålet, for det du laver. Genre, tempo og tekst kan påvirke dig mere, end du måske umiddelbart tror.

Vi ved alle sammen, at musik kan intensivere en følelse mange gange: Er du for eksempel ked af det eller vred, får man lyst til, at høre hårdt musik, hvor det føles som om, at kunstnerne udtrykker netop dine følelser. Omvendt vil vi helst høre glad og up-beat musik, når vi skal i byen. Hvis musik derfor passer til det du foretager dig eller tænker, kan det have en forstærkende effekt.

Mand løber med iphone

Musik og doping

Til mange sportsstævner og officielle mesterskaber er det forbudt at anvende musik, når der skal performes af den grund, at musik har en dokumenteret præstationsfremmende virkning for udøveren! Præstationsfremmende. Tyg lige lidt på den.

Lidt for ofte trykker vi, mest af dårlig vane, på den samme spilleliste som altid, og går i gang med det vi skal. Men hvis vi i stedet bruger 20 sekunder ekstra på at finde en ny og inspirerende spilleliste eller genre, kan vi måske blive ledt ind i en helt ny verden. Man kan påvirke sit verdensbillede ved at ændre hvilken musik man hører.

Forestil dig følgende to scenarier: 1. Du vælger mainstream spillelisten, og hører Rasmus Seebach for 75. gang, med teksten som du egentlig kan alt for godt om hans ”engel, engel, engel” og alt det andet radiopop i samme dur. Hvordan har du det? Formodentligt fint nok, men come on, din verden kører sku lidt i samme rille. Det er tirsdag igen, du har lige haft samfundsfag igen, skal ned og træne igen, og så vælger du selv at toppe den med den samme musik?

Scenarie 2: Du hører noget ny chill house Ibiza musik, lukker øjnene og lader dig suge ind i en verden af varme og good vibes og sænker skuldrene, mens du oplever en helt anden afslappet glæde og ro. Måske skulle man overveje et kvarters udtrækning efter træningen og mærke efter i kroppen, eller tage en ny vej hjem for at se naturen? 

Det kunne være at du skulle prøve at træne til Pippi Langstrømpes forrygende album, eller vaske op til hede samba rytmer. Kun fantasien sætter grænserne for dig, og tør du eksperimentere, vil du med garanti finde en ny fed musik vane, som kan stimulere din hjerne og dit sind i en positiv retning.

Tip: hvis du har en feature, hvor folk kan se hvad du hører, kan du evt. slå den fra. Rigtig god fornøjelse.

Andre interessante facts om musik:

Høj musik kan få en person til at drikke mere på mindre tid

I de seneste 10 år er der seks mennesker i Filippinerne, der er blevet dræbt, mens de har fremført sangen ”My Way” af Frank Sinatra på en karaoke bar.

Din ynglings sang er med stor sandsynlighed netop din favorit, fordi du forbinder den med en positiv oplevelse i dit liv.

Det siges at blomster kan gro hurtigere ved at ”lytte” til musik.

I denne artikel er der en annonce for sportsudstyr, der kan være smart at bruge, når du dyrker sport med musik i ørerne.

Læs også denne artikel med 10 populære apps for unge.

 

 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.