Hygge
Spild din tid rigtigt på nettet – vol. 1

Drop Facebook. Der er mange andre og bedre måder at spilde din tid online.

Det nytter ikke at benægte det. Du bruger alt for meget tid på Facebook hver dag. Det gør vi alle sammen, men faktisk er der mange andre steder på nettet, hvor du også kan spilde din tid. Her mener jeg ikke Instagram, Twitter, Tumblr eller Pinterest, som du sikkert allerede kender og har en bruger til. Nej, jeg mener åndsvage sites, hvor du kan finde memes, spille tåbelige spil og miste et par hjerneceller i processen.

Er du game? Så læs endeligt videre.

9GAG

Nogle bruger Reddit, andre 4Chan. Hvis du er en nybegynder, så hold dig til 9GAG. Her kan du hver dag finde nye memes. Hvad er et ”meme”? Et meme er, hvad man kalder et typisk humoristisk billede, som afspejler populærkulturen her og nu. Det behøver ikke altid at være billeder, det kan også være GIFs. Disse kan du finde på 9GAG, og du vil grine af nogle og vende øjnene af andre. Kvaliteten af memes på 9GAG er til tider kritisabel, da alle kan uploade materiale, men prøv at tjekke det ud.

Eksempel: Game of Pallets

I Waste So Much Time

Dette site fungerer i høj grad som 9GAG, men en redaktion styrer, hvad der bliver uploadet. Hver dag kan du finde nye memes og andet sjovt på I Waste So Much Time, og ti minutter bliver hurtigt til en time. Så pas på. Du kan enten scrolle dig vej gennem alle de memes, der er blevet uploadet til sitet, eller så kan du vælge kategorierne Top Videos og Top Images.

Eksempel: Pizza guy thinks he’s funny

The Oatmeal

The Oatmeal er et grinagtigt sjovt og, til tider, forstyrrende site, som er både skrevet, tegnet og kodet af Matthew Inman. Du kan på dette site læse comics, lave tests and quizzes og meget mere. Inman har skrevet flere bøger, for eksempel bogen ”How to tell if your cat is plotting to kill you”. Den titel giver dig nok en fornemmelse for humoren på sitet.

Eksempel: How long could you survive chained to a Bunk Bed with a Velociraptor?

Draw a stickman

Hvis du godt kan lide at spille små, atypiske spil så, er Draw a Stickman måske noget for dig. Der er endnu kun to episoder, men der kommer snart et nyt spil som app. Spillet går ud på, at du skal tegne din lille tændstikmand gennem et farligt eventyr. Der skal kæmpes mod drager, vand og ild, og alt muligt.

Prøv det selv via dette link.

Andre sites, som du bør tjekke ud, hvis du kan lide åndsvage websites

Tjek også Spild din tid rigtigt på nettet – vol. 2 for andre spændende ting, man kan lave på nettet.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.