Hygge
Hvad er Bubblews?

Bubblews er et nyt socialt medie, som i modsætning til Facebook, betaler dets brugere for den reklame, de laver.

Bubblews er et helt nyt blogging-site, som ligesom Facebook, tillader dets brugere at lave statusopdateringer. På Bubblews hedder disse dog ikke statusopdateringer, men Bubbles.

Bubblews er ret unikt medie idet, at dets brugere får betaling for de opdateringer, som de selv laver. Og hvem vil ikke gerne lige tjene lidt ekstra på noget, som at vi alle gør helt gratis på Facebook flere gange om ugen?  Skriv en Bubble og få betaling for de klik, likes, og kommentarer, som den genererer.

Skal du have dig en Bubblews-profil?

social mediaHvis du ønsker dig en Bubblews-profil, så er det dog vigtigt, at du læser betingelserne inden, du går i gang. Jeg anbefaler selvfølgelig altid, at man læser disse, men lige i tilfælde af Bubblews, har det også en afgørende betydning for om, du i sidste ende får din betaling.

I betingelserne står der nemlig, at du skal skrive Bubbles på engelsk, og hvis ikke en Bubble er på mindst 400 tegn, så får du ikke betaling for den.

Og betaling vil man jo gerne have. Dog kan jeg informere om, at du nok sandsynligvis ikke bliver rig af din profil på Bubblews. Hver gang du får et klik, et ’like’ eller en kommentar, så indtjener du nemlig kun, hvad der svarer til 6 øre.

Man må max skrive 10 Bubbles om dagen, og hvis du ikke overholder betingelserne, så får du simpelthen ikke betaling. Sørg for at læse deres ”Terms of Use”, ”Compensation Policy” og “Terms of Service”, da du her kan finde alle betingelserne for dine Bubbles.

For eksempel, så skal du selv have rettighederne til alle de billeder og tekster, som du uploader, og intet af det må være pornografisk af natur. Du skal mindst være 18 år for at have en Bubblews-profil, og som sagt så skal alle Bubbles være på engelsk eller som et minimum have en engelsk oversættelse.

Hvordan opretter man en profil?

www.bubblews.com kan du ude i venstre margin finde knappen ’create account’. Herefter bliver du guidet igennem hele processen. Du skal dog være opmærksom på, at Bubblews kommer til at eje rettighederne til alt, hvad du skriver op uploader på deres site. Derudover så er deres privatindstillinger anderledes end Facebooks, så folk der ikke har en Bubblews-profil kan også se alt, hvad du uploader.  

Er du stadig interesseret i en Bubblews-profil, eller har du allerede en? I så fald vil vi meget gerne høre fra dig, og du kan dele dine erfaringer med andre unge i kommentarfeltet nedenfor. 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.