Hygge
Desserter til valentinsdag

D. 14 februar er traditionelt en dag i kærlighedens tegn. Der sælges massevis af røde roser, billigt chokolade i dyre æsker og stearinlys, der skal sikre den gode stemning.

Traditionen er en genopstået myte om en helgen fra år 270, der fik en renæssance i popularitet i 1700 tallet, hvor det blev populært at skrive en kærlighedserklæring på et brev til sin udkårne.

I dag lever dagen som en ambivalent quasi helligdag, som nogle elsker at hade og andre hader at elske. Uanset hvordan du skal tilbringe (eller fejre?) din valentinsdag, så har en god dessert sjældent været en dårlig idé.

valentinsdag blomster

De klassiske desserter

Skal du være klassisk romantisk over for din kæreste, eller blot forkæle dine veninder, så kommer du ikke uden om chokolade.

Mørk chokolade er bare en sexet, syndig og fantastisk ingrediens, som kan bruges i et utal af variationer. 

Du kan kaste dig ud i en klassisk lavakage, hvor midten er ubagt, så der flyder smeltet chokolade ud af kagen, når en gaffel rammer den. Desserten smager bedst, hvis den indtages sammen med rødvin, levende lys og en date, som du er vild med.

Orker du ikke bage, kan du overraske din udkårne med hjemmelavede, fyldte chokolader. Det vigtigste er, at du bruger en chokolade i god kvalitet, så kig efter højt kakaoindhold og vælg gerne økologisk.

Herefter køber du en sjov silikoneform, så du kan smelte din chokolade i form af roser eller hjerter. Det betyder ikke noget om de ikke ligner noget fra en konditor, da de viser, at du har været kreativ og betænksom.

Skal det være endnu nemmere, går du aldrig galt i byen med frisk frugt (gerne jordbær), smeltet mørk chokolade og en lille klat flødeskum, så dig og din date kan hygge jer med hjemmelavede hapsere. 

De sundere desserter

Er din kæreste på kur, vil dine veninder gerne undgå valentinsdeller, eller spiser du bare ikke selv sukker, så er der heldigvis også mange desserter, der kan laves i en sundere udgave 

Du kan lave hjemmelavet chokolade med sukkerfri chokolade sødet med stevia eller du kan bage en lækker kage, hvor chokoladen er i højsædet sammen med et højt proteinindhold og et lavt indhold af kulhydrater. Perfekt hvis din kæreste eller veninde træner meget, men elsker chokolade.

Vil du gerne være kreativ i køkkenet kan du forkæle din udkårne med dadelkugler, som dyppes i smeltet sukkerfri chokolade efter de er trillet. Det giver en sødere smag, men også et lidt mere festligt udtryk. 

Dejen til dadelkugler kan også smøres ud på en bageplade og anvendes som bund til en rå kage, hvor du pisker den fede del af kokosmælk til flødeskum, og pynter med modne frugter eller revet mørk chokolade. Kagen tager 10 minutter at bikse sammen, men imponerer både visuelt og smagsmæssigt. 

Artiklen indeholder affiliatelinks

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.