Hygge
Hvordan kan man komme i julestemning

Elsker du også jul, og har du set frem til december som et lille barn, eller vil du gerne i julestemning, men er ikke helt kommet det endnu? Så skal du læse med her, for at få inspiration til, hvad du kan gøre, for at jule lidt ekstra i december. 

led julestjerneJuletøj

De færreste skænker sit tøj tanker, når det kommer til julehyggen, men man kan faktisk få nogle utroligt søde kjoler (for eksempel en mørkeblå kjole med hvide snekrystaller og elge tryk på). Hvis du ikke vil gå så vidt som en juleskjorte eller strømpebukser og kjole med motiv, kan du også vælge at holde dig til et par sokker, nogle smykker eller den gode gamle nissehue. Af en eller anden årsag virker en nissehue bare for de fleste lidt fjollet, når man er halvvoksen, men kan du bære det, så opfordrer vi selvfølgelig til hele kostumet, så vi kan få spredt julehyggen rundt omkring på de danske gymnasier og universiteter. 

Julepynt

Det siger sig selv, at du selvfølgelig skal pynte op til jul derhjemme for at komme i ægte julestemning. Men har du ikke julepynt nok, kan du jo lave det selv for eksempel ved at købe en omgang pap eller farvet papir og flette hjerter og klippe julemænd og nisser i karton.

Har du ikke fået lavet en juledekoration med et kalenderlys i endnu, så er det ikke for sent! Du kan endda sikkert få gran, kalenderlys og ler på tilbud nu, hvor vi er trådt ind i december, men du skal ikke vente længe inden det sjove går af din dekoration – hvem gider at sidde den 10. og skulle brænde sig igennem næsten et halvt kalenderlys, for at nå dertil hvor man faktisk er på måneden? 

Julekalender

Mange unge ser ikke længere julekalender, men det er ellers en super god måde at komme i julestemning på. Sæt dig ind i, hvornår julekalenderen køre, og sæt en alarm, så du er sikker på ikke at misse den. Går du til noget nogle aftener om ugen, skal du selvfølgelig huske genudsendelsen den følgende dag. Alternativt kan du finde mange af de gamle julekalendere på Youtube, så hvis du hellere vil se Pyrus, Nissebanden eller Bamses Julerejse, er du ikke afskåret fra dette igennem december. Det kan være en god idé at finde nogen at se julekalender med, da det kun gør det endnu mere hyggeligt.

Julebag

Julebag er en disciplin som de fleste liiige skal tage til tilløb til. Dels fordi det kræver at man hiver en dag ud af kalenderen, og dels fordi der er en del krydderier og andre mærkelige sager, som man skal have købt ind til det, fordi det ikke er i vores daglige arsenal i køleskabet. Hvis du synes at det er for uoverskueligt, at starte projektet op hjemme i din toværelses, så spørg noget familie, om ikke I skal bage sammen. Dine forældre eller bedsteforældre vil med garanti gerne julebage sammen med dig hvis du spørger, så det er bare at se til at komme ud af starthullerne.

Læs også 100% personlige gaver, hvor du kan få inspiration til julegaverne.

Mangler vi nogle gode ideer på listen? Så tilføj gerne med kommentarer herunder.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.