Hygge
100% personlige gaver

Det er blevet mere og mere populært at designe gaver selv, og få ting håndlavet til sine nærmeste. Derfor giver vi dig her en masse inspiration og sjove forslag til, hvad du kan give dine kære i mange personlige varianter.

Den klassiske gave i en ny version

Der findes et hav af hjemmesider som tilbyder de klassiske tryk på t-shirts, kopper, krus og kuglepenne, men lægger du hjernen lidt i blød kan du måske komme på noget som faktisk betyder noget, for den som du vil give en gave til. Tager din søster eller bror for eksempel hvert år til øl-staffet, karneval eller festival, så er en non-fitting t-shirt lige pludselig ikke bare noget bras, hvis du kan gennemtænke et sjovt look eller en god tekst, som vedkommende vil få masser af sjove kommentarer på. Man kan efterhånden også få alt fra baby-tøj til drikkedunke med tryk på, så sæt de små grå i sving og lav noget sødt og personligt i julegave.

Vær kreativ med en plakat

Ud over blot at skrive på ting, kan du også (hvis du er lidt ferm i billede-programmerne) lave din egen plakat, enten som en grafisk illustration, eller som et redigeret fotografi (søg foreksempel på ”pop-art” og find inspiration til et vellignende, men alligevel grafisk illustrativt billede, som er god kunst til væggen). 

grublende mand

Personlige M&M’s

Nu kan man endda lave sine egne M&M’s! Man kan nemt få et godt stykke tid til at gå med at skrive sjove ting og designe farver og ansigter på de søde chokoladepastiller, men desværre ser det ud til, at man fortsat kun kan få leveret til USA og Canada, så medmindre du kender én som vil sende dem videre til dig, er det måske den julegave du skal sætte næsen højest op efter. Du kan dog stadig designe dine egne for sjov her.

Indgravering i smykker og ting

Man kan efterhånden få indgraveret rigtig mange ting, så de bliver personlige, og et smykke eller en kortholder kan mange steder indgraveres til næsten ingen penge. Ved at søge på google kan du også finde en læbestift med navn på, eller tasker og lædervare med initialer på.

Lad modtageren selv bygge produktet

Det at skabe og være med til selve udviklingsprocessen er noget de fleste vil synes er sjovt. Du kan derfor give din mor en taske som hun selv kan designe, eller din søster en tur på Ritter Sport fabrikken i Berlin, hvor hun kan lave sin helt egen chokoladebar. Der findes utroligt mange muligheder, for selv at være med til at opbygge produktet i alt fra Bønneborde til Nikesko, det handler kun om dit gavebudget og den tid du bruger på google på at finde det rigtige til din familie.

Læs også Personlige gaver med billeder.

Rigtig god fornøjelse. 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.