Hygge
Monte Carlo-drengene truet på livet

I hvert fald ifølge Monte Carlo-værterne selv. "Vores kærlighed til Allan Simonsen er blevet vores Muhammedkrise så at sige" skriver Esben Bjerre og Peter Falktoft i en statusopdatering på Facebook. 

Allan Simonsen er endnu ikke ude af Vild Med Dans til mange unges store begejstring og alle Vild Med Dans-entusiasters store fordømmelse – og dette kan Monte Carlo-drengene tage en stor del af skylden/æren for. Derfor lavede de spøgefulde radioværter en statusopdatering på Facebook adresseret til Jacob Scharf, der er chef for Politiets Efterretningstjeneste.

Baggrunden for den stærkt ironiske statusopdatering skal findes i deres opfordring til at stemme på Allan Simonsen i Vild Med Dans, der endnu ikke er røget ud af konkurrencen på trods af at have slået alle rekorder i at modtage lavest point fra dommerne.

Allan Simonsens overlevelse i konkurrencen skyldes altså udelukkende seernes SMS-stemmer, som Monte Carlo-drengene har haft stor indflydelse på.

Se statusopdateringen i sin fulde længde herunder:

Monte Carlo-værternes ironiske statusopdatering ovenpå Vild Med Allan

Monte Carlo-drengene var fornyligt også stærkt medvirkende til, at den famøse statue af Holger Danske blev budt op i et astronomisk højt beløb – nemlig over 40 millioner danske kroner, og det på trods af, at statuen ”kun” var vurderet til 2,5 millioner kroner.

Monte Carlo-værterne havde selv budt 1,9 millioner kroner på statuen og opfordrede dermed deres mange lyttere indirekte til også at byde på den danske kulturskat.Auktionen blev imidlertid ret hurtigt stoppet af auktionshuset, da mange af buddene blev trukket tilbage. Til dette havde Monte Carlo-værterne følgende kommentar til på Facebook: 

”Hey Lauritz.com, hvor vover i?! Vores bud var ramme alvor. Vi er dog for længst steget af. Holger er simpelthen for dyr til os. Vores bud på 1,9 millioner eksklusiv salær står dog ved magt, såfremt i får styr på jeres auktion igen”

Monte Carlo-drengene blev desværre overbudt, og Holger Danske gik til en ejendomsmægler i Skjern, der måtte af med 3,2 millioner danske kroner. Her er den blevet placeret midt i byen til glæde for Skjerns ca. 8000 indbyggere.

Hvad end Esben Bjerre og Peter Falktoft finder på, er vandene delt. Det gælder både med ”Vild Med Allan” og Holger Danske.

Personligt vil jeg (med fare for at få en flok husmødre på nakken) indrømme, at jeg hver fredag smider 5 kr. efter Allan i Vild Med Dans og slår mig selv på lårene af grin over det – men at jeg aldrig har set programmet.

Hvad synes I om de to Monte Carlo-værters sjove påfund? Går de over stregen, eller er det sjovt?

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.