Af Louise
Den 1. januar er den tid på året hvor flest mennesker på samme tid, altid bliver mest ambitiøse omkring deres fremtidige mål og kunnen. Desværre er der kun tale om en promille af nytårsforsætterne som faktisk holder. Hvis det gjorde havde vi jo ikke brug for dem hvert eneste år. Vi giver dig derfor bud på en række nytårsfortsætter som du kan sætte dig selv, og som du også har en chance for at holde.
Nytårsforsætternes problematik
Problemet med nytårsforsætterne er ofte, at de er alt for ambitiøse og ugennemtænkte. Mange rygere vælger for eksempel at kvitte smøgerne fra den ene dag til den anden – det holder desværre bare kun for de allerfærreste mennesker at tage en kold tyrker og ignorere alle former for abstinenser og psykiske nedture på den måde.
Mange gør noget lignende med deres sodavandsdrikkeri, forøgelse af træningsmængde osv. osv. og det er desværre bare ikke så ligetil at gå fra 0% til 100% eller omvendt bogstaveligt talt overnight.
Hvis man vil have et nytårsforsæt som holder, skal man derfor sætte sig ned og tænke det igennem. Lav en ned- eller optrapningsplan, som gælder uge for uge eller måned for måned. På den måde binder man både sig selv mere op på forsættet, og man har gjort sig nogle tanker omkring fremtidsperspektivet i det. Mange glemmer desværre, at et fortsæt også gælder om fredagen, eller når det regner, eller man har ondt et sted.
Et forsæt behøver ikke at starte 1. januar for at kunne holde dig motiveret. Faktisk vil det nok kunne motivere dig endnu mere, at du har været original og lavet et ”Tirsdag den 19. Januar fortsæt”. Det vil i hvert fald være rigtig fint, at du ikke udskyder dine planer i 11 måneder, for at vente på, at dagen kommer, hvor man kan omlægge sin livsstil.
Bud på nytårsforsæt som kan holdes
Træn bedre i stedet for at træne mere.
Hvis du i forvejen er oppe på en god mængde timer på landevejen, i hallen eller fitnesscenteret, så behøver du ikke nødvendigvis at skrue op for træningsmængde, for at se nye resultater. Alene det, at du udfordrer dig selv med nye øvelser, temposkift eller lignende varierende træning kan være med til at booste din træning til et nyt niveau. Læs også kom i gang med at træne, hvis du ikke har fået trænet igennem længere tid, og skal bruge en blid start.
Skru ned for brugen af din telefon.
Her er et nytårsforsæt som nok kun de færreste har tænkt over, eller faktisk vil indse, er et stigende problem i vores sociale interaktion med hinanden. Der findes ikke noget værre, end at prøve på at kysse en kæreste, som ikke opdager en fløjtende hundefis på grund af et latterligt spil, eller en cafetur med en ven som bliver mere eller mindre spoleret af diverse billeder som liiiiige skal lægges op på Snapchat og Instagram.
Dit nye forsæt kunne meget vel være maksimum 1 times brug af ’mobillos’ om dagen. ”1 time?!” ler du sikkert, ”Det kan jeg da sagtens holde”. Download appen Moment, og se hvor afhængig du faktisk er. De fleste vil blive ekstremt overraskede.
Be a gentle (wo)man
Det at være god imod andre mennesker har vi ALT for lidt af i denne mig-mig-mig verden. Helt ærligt så giver vi os selv så meget fokus hele tiden, at hvis vi lader andre komme foran i køen i supermarkedet eller i trafikken, så sker det mere af fejl og uopmærksomhed, end ad høflighed. Når vi er gode imod andre, skal det oftest dokumenteres på diverse sociale medier i form af ”se hvordan jeg gav denne fattige mand en købmandskurv”, i stedet for bare at gøre det og have det godt med det indeni. Vi mangler noget næstekærlighed derude, og det burde ikke være et svært nytårsfortsæt at holde. God karma og godt nytår.