Hygge
Ses vi på Roskilde?

Roskilde Festival - 160 dage til Paradis

Det kan godt være, at alt vejret stadig er gråt og karkludsfugtigt, og at kalenderen fortæller mig, at vi endnu kun er halvt igennem vinteren – men lige siden Roskilde Festival begyndte afsløringen af, hvilke kunstnere vi får glæde af i år, har det været svært ikke at se gennem fingre med det danske vejr.

Det er snart 200 dage siden, vi pakkede sammen, hvad pakkes kunne, og forlod festivalspladsen for at drage hjem mod rigtig mad og rindende vand.

Men hold da op.

Hold da op en uge.

Som ny-myndig 18-årig var det min første tur på Roskilde. Og jeg ville lyve godt og grundigt, hvis jeg påstod, at jeg var alt andet end ellevild med det hele.

Vejret var jo fantastisk. Folkene var mange og skønne. Musikken var fed. Øllene var talrige og opstemmende.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde ventet. En del mere mudder, måske. Uanset hvad, hamlede mine forsigtige forestillinger da i hvert fald ikke op med virkeligheden.

Det er svært at sætte et præcist ord på dét, jeg oplever, når jeg tænker Roskilde. En følelse af at være kommet hjem? Jeg har i hvert fald aldrig følt mig så meget i mit es som mellem de mange, farverige telt med stanken af øl og urin hængende som en uundgåelig sky over hele pladsen.

Jeg endte med at sove i telt med en veninde et godt stykke fra resten af camp’en, som var nødt til at flytte fra L, hvor hun og jeg lå, til den fjerne ende af P.

Ikke, at det var et stort problem – selvskab er der nok af på festivalen, og selv hvis du prøver at undgå det, møder du konstant folk, du allerede kender – eller som gerne vil kende dig.

Folk løbende rundt uden en trevl på kroppen, Saurons Øje i højttaler-udgave, fulde svenskere, spraglede bannere, kolde øl, at vågne dehydreret i et overopvarmet telt, kølige aftener, glade mennesker, stemningen ved Orange Scene, at sidde i skyggen under en pavillon mens solen bager – alt for mange ting, til jeg kan nævne dem alle, men som sammen har været en af de mest fantastiske oplevelser jeg nogensinde haft.

Så jeg har skam allerede, med flimmer i maven, startet nedtællingen til det atter bryder løs om små 160 dage. Når skolen er overstået for i år, afgangseleverne har fået deres velfortjente huer, sommervejret er over os – så pakker jeg mit telt og min rygsæk, og begiver mig mod Roskilde endnu en gang.

Ses vi? 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.