Job
Hjælp jeg er blevet fyret

Før du bliver fyret

Før du bliver fyret, er der en række ting, som du kan gøre:

  • Opbyg, udvid og brug dit netværk

Selvom du er ung, er det vigtigt, at du allerede i en ung alder begynder at skabe dig et netværk af personer, som kan hjælpe dig, hvis du bliver fyret. Netværk kræver en del benarbejde, og du skal hjælpe mange personer, før de vil hjælpe dig i nøden, så start allerede i dag.

  • Vær positiv

Ingen gider at bruge tid på dig, hvis du er tvær, sur og har tendens til at se det negative i mulighederne og udfordringerne på jobbet. Find de personer på arbejdspladsen, som du føler har en fed energi. God energi smitter og god energi vinder altid.

  • Registrer faresignaler

Her er vi i en gråzone, hvor du skal passe på ikke at misfortolke rygter og reelle faresignaler.  Faresignaler kan være, at antallet af kantinemedhjælpere reduceres, firmafesten annulleres, der er snak om fusion med en anden virksomhed eller virksomheden skifter bank. Besparelser og optimeringer vil du opleve på din vej, men summen af tiltag og ændringer kan gøre, at du får lyst til at søge et nyt job, før du bliver fyret.

  • Lev ikke over evne

Sørg for at spare op løbende og lev ikke over evne, så du har nogle ekstra penge på din bankkonto til en situation, hvor du eventuelt er blevet fyret. 

pige deltager i kursus for ikke at blive fyret

  • Deltag i kurser

Søg for at optimere dit CV, så du både er attraktiv for din nuværende og kommende arbejdsgivere. Det kan du gøre ved at deltage i kurser eller uddannelse, som din nuværende arbejdsgiver måske helt eller delvist godt vil være med til at betale.

  • En plan B

Indstil dig mentalt på at tage et job, som måske ikke er verdens fedeste, men som giver penge på din bankkonto, og som gør, at dit CV er aktivt uden alt for mange huller - det vil sige døde perioder, hvor du ikke er aktiv på arbejdsmarkedet.

  • A-kasse

Meld dig ind i en A-kasse.

Har du gjort alt dette, vil du ikke føle dig så stresset den dag, hvor du eventuelt bliver fyret.

Jeg er blevet fyret fra mit job

Hvis du er blevet fyret, skal du gøre følgende:

  • Kontakt Jobnet.dk og tilmeld dig allerede den første dag, hvor du er ledig på arbejdsmarkedet
  • Brug jobportaler, eksempelvis UngArbejde.dk
  • Kontakt din A-kasse, hvis du er medlem af en sådan
  • Hvis du er medlem af en fagforening, så få hjælp til vurdering af din fyring og om, hvordan du kommer videre
  • Spænd hjelmen, drop tudekiksene og kom ud over stepperne, så du får et nyt job
  • Brug dit netværk til jobsøgningen
  • Brug dine venner og familie til at dele dine frustrationer med, som du med stor sandsynlighed vil opleve
  • Selvom du ikke får job ved den første jobsamtale, så brug jobsamtalerne som ideel træning til at blive endnu bedre til den næste jobsamtale
Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.