Job
Nøgenhed er ikke vejen til job

Nøgenplakater møder hård kritik

En ungdomsfagforening har i København pillet deres plakater ned lige så hurtigt, som plakaterne blev sat op. Det sker efter hård kritik. 

Plakaterne kom i forskellige udgaver. Det var dog specielt én plakat, der vakte mest ballade. Denne plakat viser en ung kvinde, der er halvnøgen, der har et skilt placeret foran sit bryst. På skiltet står der: 'Jeg søger elevplads'. Lige ved siden af, følger teksten: 'Ta' mig! Det er lettere end du tror'. 

Det har fået flere politikere til at kalde kampagnen for lummer og sexistisk.

Tanken bag kampagnen var at skaffe elev- og praktikpladser til unge i hovedstadsområdet, men reklamefolkene gik over den usynlige streg imellem seriøs og useriøs.

Kampagnen har derfor desværre taget fokus væk fra alt det vigtige, nemlig at skabe elev- og praktikpladser. 

Nye tal fra undervisningsministeriet viser, at mere end 12.000 unge forgæves søger praktikplads i en virksomhed. Ca. halvdelen er i stedet i skolepraktik, og den resterende søger med lys og lygte, for at finde en virksomhedspraktikplads. 

Kommunikation er ikke let

Vi lever i en verden, hvor alt, hvad vi viser og skriver på nettet, kan blive set og hørt, men også brugt og misbrugt. Det er ikke mange dage siden, at unge i Fælledparken brugte fløjter til at demonstrere deres utilfredshed.

Desværre for de unge, blev det til en ørelammende lussing, da store dele af pressen havde samme budskab om, at de unge ødelagde en af grundpillerne i vores samfund, nemlig vores ytringsfrihed. Her kan du læse mere om de unges kamp i Fælledparken.

Så når du skal kommunikere med din kommende arbejdsgiver på den bedste måde, så undgå unødvendig støj, der kan ødelægge dit budskab om, at du er den helt rigtige til jobbet.

Støj kan være:

  • Tygge tyggegummi
  • Sjusket, vild eller upassende påklædning
  • Madrester i tænderne
  • Duften af den sidste cigaret du tog lige inden, at du gik ind til jobsamtalen
  • Alt for mange piercinger og synlige tusser
  • Vulgære festfotos på nettet
  • Dårlige personfotos på nettet
job foot

 

Dine fotos på nettet

Det gode ved nettet er, at du selv kan hjælpe på vej med, hvad nettet skal vise.

På denne måde kan du minimere chancerne for, at dårlige eller upassende fotos af dig bliver vist på nettet, når kommende arbejdsgivere søger efter dit navn - hvilket rigtig mange virksomheder og HR-chefer gør, inden du bliver indkaldt til jobsamtale.

  • Omdøb de gode fotos af dig, før upload til nettet, som: dit_fulde_navn.jpeg
  • Brug kun gode fotos af dig selv på websites, sociale medier, blogs og fora, hvor du udtaler dig
  • Få en fotograf til at tage nogle gode fotos af dig, som du uploader til nettet
Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.