Af Administrator
At finde et sommerferiejob uden for Danmarks grænser kan være lidt af en udfordring, men her får du en hurtig guide i, hvilke websites, som er interessante for dig.
Eures.dk
Eures.dk er et EU projekt, som er sat i søen for at fremme den fri bevægelig af arbejdskraft inden for EU. Samarbejdet sikrer at arbejdsformidlinger, fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og lokale myndigheder arbejder tæt sammen.
Ligesom på UngArbejde.dk, som du måske kender, når du søger job i Danmark, registrerer du dit CV på Eures.dk, så arbejdsgiverne kan finde dig i CV-databasen.
Ligeledes kan du søge imellem de jobs, som findes rundt omkring i europa.
Du kan vælge imellem de forskellige EU lande for at se de forskellige arbejds- og levevilkår.
Jobserve.com
Jobserve.com kan bruges, når du ønsker job i store lande såsom New Zealand, USA, Canada, Frankrig, Tyskland og England.
Der er mange jobs inden for IT og sundhed, så websitet er ikke nødvendigvis helt fantastisk set med danske øjne, når man er ung.
Gribverden
Udnyt din sommerferie til at få et lokalt kendskab, hvor du bliver inspireret og afklaret, så du ved, om du kan lide at bo i en længere periode i det pågældende land eller område.
Derefter kan du tage kontakt til Gribverden.dk, som hjælper dig til at tage et studierelevant udlandsophold, hvor du lærer kulturen endnu bedre at kende. På den måde kan du helt eller delvist tage din uddannelse i udlandet.
Gribverden har en facebookside og også et website. Der er masser af tips og gode råd på websitet.
Prøv at se videoen om et studieophold i Kina:
Nordjobb
Ønsker du et job i Skandinavien, så er Nordjobb et godt website for dig.
Her kan du som ansøger se alt om, hvem der kan ansøge, hvordan alt foregår, og se, hvad andre unge har haft af oplevelser i forbindelse med sommerjob i Skandinavien.
Du kan søge job her:
- Norge
- Finland
- Sverige
- Island
- Grønland
- Færørerne
Sommerjob i udlandet
Før du tager på sommerjob i udlandet, så er der lige nogle praktiske ting, som er gode at få styr på:
Forsikringer
Dækker din forsikring? Prøv at spørge dit forsikringsselskab, om der er forskel på, om du er på 100% ferie, eller om du arbejder under ferien.
Der er nye regler for, hvordan dit sygesikringsbevis dækker i udlandet. Læs mere her om det blå sygesikringsbevis.
Rejsevejledning
Brug apps, internettet og rejsebøger før du tager af sted. Lonely planet og Backpackerplanet.dk er gode steder at søge information.
På backpackerplanet.dk kan du blandt andet finde dig en rejsebuddy.
Billige flybilletter
Flyomkostningerne er heller ikke helt uvæsentlige. Der er stor forskel på, om du vil finde et sommerferiejob i Italien eller i Australien.
Prøv at bruge Momondo eller Supersaver.dk.