Job
Har du talent?

Er du talentfuld?

Føler du, at du har talent, eller gerne vil vide, hvad talent er, så kig med her.

Her kan du ikke læse om, hvordan du kommer med i X-factor, men hvordan du bliver spottet af erhvervsskolerne, der giver dig et boost til din uddannelse og karriere. For at blive spottet og blive udvalgt, så er det selvfølge utrolig rart at vide, hvad du bliver målt på, og hvor din talentuddannelse kan foregå. 

Hvad er talent?

Erhvervsskolerne, som gerne vil hjælpe dig, har udvalgt 6 kriterier, som du som minimum skal have. Det duer derfor ikke, kun at have 4 ud af 6. Du skal kunne opfylde alle 6 kriterier i nogen eller stort omfang. De 6 kriterier er:

1. Vilje

Du har evnen til at være vedholdende selvom ting er udfordrende eller driller. Du vil noget med dit liv, men ved måske ikke lige hvad, og savner en person, som kan vejlede dig.

2. Engagement

Du behøver ikke være "flittige Lise", der altid er 110% forberedt, men du bidrager til gruppearbejde, og har overskud til at yde et godt resultat i skolen. Måske er lektierne lidt for lette for dig, men du er klar til at brænde igennem, når du bliver udfordret.

3. Nysgerrighed

Vi taler ikke om sladder på skolen, men at du er oprigtig nysgerrig i at vide en masse. Enten om et specifikt emne eller helt generelt.

4. Sociale kompetencer

Du er vellidt og kan snakke med de fleste i skolen. Det gælder både klassekammerater og lærere. Du er også interesseret i at høre om, hvad andre personer synes.

5. Innovation

Når du møder et problem, så tænker du på, hvordan det kan løses. Det kan være fysisk, eller på nettet.

6. Overblik

Du har let ved at strukturere din hverdag og dine lektier. Det betyder, at du ikke altid er super stresset, men har overblik og overskud.

Hvilke fagområder kan jeg arbejde med?

Vil du gerne være iværksætter på sigt og lige mangler at have et par år, hvor du bliver udfordret og kan kombinere teori med praktik, så der talentvejen.nu et godt sted for dig.

Det er Talentvejen også, hvis du eksempelvis gerne vil arbejde med håndværk, kontor eller salg, hvor du får en grunduddannelse, som du kan bruge på uendelig mange måder, på et senere tidspunkt. Eksempler kunne være: kontor, salg, butik, tømrer, murer, mekaniker, frisør eller elektriker.

Vil du gerne inspireres, så se denne video: 

Det er let at finde mere information om dine muligheder:

Hvilke skoler tilbyder talentudvikling?

Der er 13 erhvervsskoler, som tilbyder talentudvikling. Følg med på UngUnivers.dk - så kommer der mere information om, hvad du skal gøre, for at blive spottet som talent.

Kan du ikke vente, så findes der allerede en masse information på: talentvejen.nu

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.