Job
Top 10 Du har det forkerte job

Dette er ikke en opfordring til at du skal sige op på dit arbejde. Det er kun, for at du bliver opmærksom på nogle faresignaler, som du kan rette op på. Artiklen beskriver derfor først faresignalerne og slutter med, hvad du kan gøre, hvis du kan nikke genkendende til faresignalerne.

Top 10 forkerte jobs for dig

  1. Du tænker kun på pengene, og ikke på alt det andet, som jobbet giver dig
  2. Du har ondt i maven længe før du skal på arbejde
  3. Du keder dig på jobbet og ser kun frem mod pauserne
  4. Jobbet dræner dig for energi
  5. Du er altid den første, som er ude af døren efter endt arbejde
  6. Du tænker kun på dig selv, og glemmer dine kollegaer
  7. Du er ikke fokuseret på dit arbejde, men kigger konstant efter jobopslag i håbet om at paradis ligger lige rundt om hjørnet
  8. Du brokker dig over selv små ting, der irriterer dig
  9. Du sjusker med dit arbejde, og er ligeglad med at dine kollegaer sidder med lorten, som du er årsagen til. Det kan være du ikke har ryddet op, eller ikke har færdiggjort dit arbejde, så dine kollegaer kun sidder med 50% af den information, som er nødvendig for at yde en god kundeservice
  10. Du møder ikke til tiden, og har ofte en dårlig undskyldning for, hvorfor du kommer for sent

 

Løsningen på det forkerte job

glade menneskerLad os slå det fast med syv tommer søm. Du vil møde modgang på jobbet, og langt mere modgang i hele livet, hvis du ikke kniber ballerne sammen, når du møder modgang på jobbet.

Det er derfor vigtigt, at du holder hovedet koldt og har en positiv holdning til at gå på arbejde. Tænk på hvad du kan gøre for jobbet og ikke kun på, hvad jobbet kan gøre for dig. Gør du det vil 80% eller endnu mere af top 10 listen helt forsvinde.

Et job kan blandt andet give dig et godt cv, du lærer at aflæse kunders og dermed andre menneskers kropssprog, lærer at tackle indvendinger og reklamationer, møde til tiden, så du bliver bedre til dit studie. Listen af fordele er uendelig lang, og det er meget positivt.

Tænker du alligevel på et jobskifte, så læs her.

Har du ondt i maven eller føler dig stresset, så få noget gjort ved det i stedet for at lade dine mavesmerter vokse sig store. Tal med din chef om det eller en person, som har mere erfaring end dig på arbejdsmarkedet. Du kan også læse her, hvordan du kan undgå stress på jobbet.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.