Af Anna
Findes der noget bedre end hjemmebag? Duften af friskbagt kage, der fylder dine næsebor med forventningens glæde. Det er duften af kærlighed!
Som barn var det sandsynligvis dine bedsteforældre, der stod for kagerne, men bare fordi du er blevet voksen, er der ingen grund til at lægge forklædet på hylden. En sund livsstil og kageglæde behøver ikke udelukke hinanden.
Du kan sagtens glæde dine venner, kæreste eller bare dig selv med lækre kager, uden at gå på kompromis med sundheden.
Hvordan bager man sunde kager?
Når du bager sunde kager, handler det om at prøve dig frem. Find ud af hvilke smagsnuancer, du allerbedst kan li
Er du en chokoladegris, kan du eksempelvis bage sunde rawkager med dadler, kokosolie og kakao.
Det er muligt at bage langt de fleste traditionelle kager i en sundere version, hvis du bruger naturens søde smagsnuancer og tænker lidt kreativt.
Husk også at vi spiser med øjnene, så du kommer rigtig langt med en flot præsentation af dine kager.
Ingen gæster opdager, at dine stjerneformede cupcakes er sødet med stevia, hvis du pynter dem med hakket mørk chokolade og friske bær.
Hvad skal du have i køkkenet?
Dine køkkenskabe skal selvsagt ikke være fyldt med hvedemel, smør og sukker, hvis du vil bage sundere kager.
Det behøver dog ikke være hokus pokus eller drøn besværligt, men sundere bagværk kræver, at du lærer nye ingredienser at kende.
Modne bananer, havregryn der blendes til mel og Fiberhusk er gode baser for dej. Sødme finder du let i dadler, kokosfibre eller stevia, hvis det skal være mere lowcarb.
I stedet for smør kan du bruge det sundere fedtstof kokosolie som både findes med den naturlige smag af kokos eller helt smagsneutral.
Nødder er også gode til både at give smag, men også tilføje en god struktur til de fleste kager. Du kan enten blende eksempelvis mandler til fint mandelmel eller blot hakke dem groft, for at efterlade lidt bid i kagen.
Der er en hel verden åben med sunde kager, så det er bare at springe ud i det!
Læs tips til sunde mellemmåltider lige HER
Indlægget indeholder affiliatelinks