Sundhed
Er du en træningstosse?

Sundhedsbølgen er over Danmark. Skyr bliver revet ned fra hylderne som aldrig før og træningscentre landet over kan næsten ikke nå at producere medlemskort i det tempo der efterspørges.

Men med alle de nye sunde vaner følger også en del nye sjove vaner. Vi er nu blevet et land af træningstosser! Måske kan du genkende dig selv i de her kendetegn?

proteinpulver med håndvægt

Skyr! Sagde du skyr?

Træningstossen elsker skyr. Derfor kan du være stensikker på at der er udsolgt på samtlige supermarkedshylder hvis der er skyr på tilbud i en uge. Det samme gælder i øvrigt æggehvider, kylling og alt hvad der indeholder større mængder protein.

Det er ingen leg at være på besøg i en træningstosses køkken. Der vil sandsynligvis være mere hvidt pulver og flere pilleglas end hos en stiknarkoman med respekt for sig selv. Lageret er dog lovligt og består gerne af aminosyrer, proteinpulver og diverse vitaminer.

En træningstosses madbudget vil derfor også være en del højere end mange andres. Sund mad i rigelige mængder, kosttilskud og proteinpulver er ikke billigt, men de biceps vokser jo ikke af sig selv!

Træning, træning og mere træning!

Er du tvivl om hvor meget du selv kan squatte eller tage i bænkpres? Ikke for træningstossen. De personlige rekorder hører nemlig ikke kun til i træningscenteret, men skal deles med alle der vil (og ikke vil) lytte til det.

Træningen er heller ikke alene noget der foregår i træningscenteret. Nej, det et godt træningspas skal deles på samtlige sociale medier hurtigst muligt. Intet selfie hvor du flexer? Så gælder træningen jo ikke!

Er du ven med en træningstosse, så bær over med ham eller hende. De vil jo bare gerne dele glæde ved træning! Du kan altid distrahere en træningstosse med en ny smagsvariant af proteinpulver (eller fortælle om tilbud på skyr) hvis du bliver træt af at høre på dem…

Vil du gerne være en træningstosse? Læs gode råd til at komme i gang med træningen HER

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.