Sundhed
Kan kosttilskud betale sig?

Vitaminer og mineraler i pilleform kan meget hurtigt blive en dyr affære, og mange vælger kosttilskudene fra. Desuden har medierne gang på gang spredt tvivl om virkningen af kosttilskud. En påstand som i bund og grund ikke passer. Det er en skam, for vi lever i dag i et samfund, hvor flere og flere af os får for lidt af de livsvigtige vitaminer og mineraler.

De fleste steder støder man på forklaringen, at en almindelig, sund kost rigeligt dækker vores vitamin- og mineralbehov. Det er desværre forkert.

Livsstil, kemisk belastning og stress

I vores samfund, som det ser ud i dag, har vi et stigende behov for vitaminer og mineraler, og det er der en række grunde til:

Vores spisevaner, læner sig mere og mere op ad madvarer, der i høj grad er bearbejdede, transporteret fra nær og fjern, og de dyrkes på lyntid. På denne konto forsvinder en stor del af de naturligt fremkommende vitaminer og mineraler.
Desuden bliver jorden, vi dyrker i, hurtigt udtømt for næringsstoffer og det går ud over den mad, vi kan købe i butikkerne.

En anden faktor, som øger behovet for vitaminer og mineraler, er den kemiske belastning, vi bliver udsat for dagligt. Dette inkluderer forurening fra bilos, fabrikker osv., makeup, kemisk sammensatte cremer og mange andre ting. Den kemiske belastning har stor indflydelse på vores immunforsvar, og for at kroppen kan opretholde sin modstandskraft, har vi i stigende grad brug for et ekstra tilskud ”sundhed” fra vitaminer og mineraler.

Stress er også en ting, der har stor indflydelse på vores helbred, psykisk og fysisk. Så stress øger altså også vores vitamin-behov.

Kvalitet og pris hænger i høj grad sammen

Vi har brug for en vis dosis vitaminer og mineraler hver dag, desværre er det ikke nok at spise en almindelig, sund kost. Selv med ekstremt sunde kostvaner, uden sidespring, er det svært at dække det daglige behov. Derfor kan kosttilskud være et godt hjælpemiddel. Dog vil jeg nævne vigtigheden af, at man vælger de rigtige produkter.

Der er stor forskel på kvaliteten og fremstillingsmåden af de forskellige kosttilskud. Kvalitet og pris hænger oftest sammen, derfor bliver det desværre hurtigt dyrt. Der findes mange billige, kemisk fremstillede kosttilskud på markedet, men disse bør man altså undgå, da de simpelthen ikke er pengene værd. Kroppen optager meget bedre de naturlige kosttilskud, hvorimod de kemiske sjældent giver den ønskede effekt. Du får altså, hvad du betaler for.

Kosttilskud er ikke en erstatning for mad

Det er vigtigt at pointere, at kosttilskud ikke skal blive en erstatning for rigtig mad. Man bør derimod lade sine kosttilskud være et supplement til en sund, naturlig kost. Der er altså desværre ingen billig måde at ”snyde” på her. Kosttilskud er virkelig en god investering i dit helbred og den krop, du skal gå rundt i resten af dit liv.

Synes du dog alligevel, at du ikke har råd til at købe de ofte dyre kosttilskud, bør du sørge for at spise så få forarbejdede madvarer som muligt og spise økologisk. Økologiske madvarer er bevist at indeholder langt flere næringsstoffer end konventionelle madvarer. Sørg desuden for at få masser af grøntsager, frugt, fuldkorn og proteiner.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.