Sundhed
Lever du i nuet?

Stress er efterhånden en folkesygdom. De fleste danskere, unge som ældre, lever med en travl hverdag og mange gøremål, som kræver deres opmærksomhed.

Der er mange gode bud på, hvordan du bedst muligt forebygger stress i hverdagen, men langt de fleste handler om mental balance. 

Det store spørgsmål er så; hvordan lever man i nuet?

yoga

Husk at være til stede!

Hverdagen vil altid tromle afsted med 180 km/t, og du vil altid have flere opgaver, som du kan lave.

Der er altid en opvask, der trænger til at blive taget eller nogle venner, som trænger til et opkald. 

De fleste af os vil gerne nå det hele på den halve tid, og giver os selv flere opgaver, end vi reelt har tid til.

Det første skridt mod en mindre stresset hverdag, er derfor accepten af, at du ikke når det hele. Føles dine dage uforløste, har du nemlig sværere ved at slappe helt af, når du så har fri.

Tænk over hvornår du sidst har nydt en oplevelse, et måltid eller en samtale - uden at tænke på noget andet?

Dét at være til stede i nuet, er essentielt for et sind i balance, men utrolig svært for det moderne menneske at mestre.

Hvad er mindfulness?

Er du begyndt at mærke begyndende sympotmer på en stresset krop, eller et stresset sind, bør du være på vagt. Får du sværere ved at falde i søvn, har du ofte mavepine, hjertebanken eller andet ubehag ved tanken om morgendagens kalender, så er det en god idé at bremse op.

Mindfulness er blevet et modeord, men dette er ikke uden grund. De enkle, men effektive, principper anvendes af mennesker verden over, som ønsker mere mental balance.

Grundlæggende er principperne bag mindfulness, at du skal være til stede i nuet. Glem hvad der skete i går og hvad du skal i morgen, og mærk det "nu" som er lige nu. Acceptér at situationen er som den er, lige nu, og at det er okay.

Rent fysisk kan mindfulness trænes gennem en række vejrtrækningsøvelser, visualiseringsøvelser og meditationer, som enten kan læres på kurser, ved at downloade apps til formålet eller læse bøger om emnet. 

Mangler du mere inspiration til at komme i mental balance? Læs om yoga for begyndere lige HER

 

 

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.