Af Anna
Det sker for os allesammen. Måske ikke lige med det samme, men det vil komme snigende. Det er uundgåeligt. På trods af hvor meget vi indædt forsøger at holde det på afstand, så vil voksenlivet langsomt, men sikkert, komme krybende og få taget i selv de bedste.
Ingen er unge for evigt, men er det virkelig så slemt at blive voksen? Og hvor mange tegn på voksenlivet kan du mon nikke genkendende til?
Tegn på at du er voksen
1. Du bruger flere penge på økologisk mad, end på fest og farver i byen. Og nej, de økologiske citroner til dine tequilashots tæller ikke med.
2. Du har en pensionsopsparing
3. Du bliver irriteret, når dine naboer spiller høj musik. Klokken er jo langt over 23!
4. Du har alle dine vigtige papirer om løn, forsikring osv. pænt sorteret
5. Du forstår din selvangivelse og forskudsopgørelse
6. Du nyder at stå tidligt op i weekenden og få noget ud af dagen
7. Du går udenom diverse party-byer, når du planlægger din næste sommerferie. Du vil jo gerne se nogle museer, ikke sandt?
8. Du er begyndt at drikke rødvin og sort kaffe
9. Du bliver ikke skuffet, hvis der er ost til dessert efter en god middag
10. Du synes musikken er alt for høj, når du endelig vover dig ud i byen efter midnat. Det er jo umuligt at tale sammen!
Husk at nyde livet!
Voksenlivet er hvad man selv gør det til. Ingen har bestemt, at du aldrig må drikke drinks med vennerne eller se film hele natten bare fordi, du er fyldt 25 år.
Der er mange goder ved at være teenager og helt ung, men der er også fordele ved at være ældre. Du lærer dig selv, dine grænser og dine interesser bedre at kende. Dine venner og dig har måske knap så mange sjove tømmermændsfortællinger at dele, men så får i andre samtaleemner at have sammen. Og hvem ved... Måske er de endda mere spændende?
Har du godt styr på voksenlivet, men halter din viden om økonomi? Så læs hvordan du nemt og overskueligt lægger et fornuftigt budget lige HER