Af Louise
Det kan ikke altid være så ligetil at komme ud af et fast forhold, og nogle piger og fyre derude er i nogle forhold, som de burde komme ud af!
Der er jo selvfølgelig altid en grund til, at man stadig er i sit forhold, og man kan være meget i tvivl om, om det man gør er det rigtige, og om hvordan ens kæreste vil reagere når man gør det forbi. Læs med herunder for at få et godt råd til, hvordan du kan mestre en meget svær diciplin: At slå op med sin kæreste.
Fik du læst: Slå op med din kæreste hvis...?
Det sunde forhold
Hvis man er I et ellers sundt forhold, som for eksempel bare er blevet for kedeligt, bør man tænke meget på sin kærestes følelser, og være ekstra ydmyg. Sørg for at lave break-upet så blidt som det nu er muligt, forbered dig på tårer og på, hvad du vil huske at få sagt til din partner. Hvis din partner har nogle lavpraktiske ønsker omkring offentliggørelse, fraflytning eller lignende, så imødekom det så meget som muligt, og gør det så nemt for ham eller hende som du kan. Find dig i, at blive bagtalt af hendes veninder og vær en pissehamrende sød gentleman (som vi godt kan forstå, at hun tuder over at miste). Find dig i, at han holder drengerøvsaften med stripper kun for at gøre dig jaloux – du har nok ikke et hjerte af sten, og vær mega sej, sød og forstående.
Du vil kunne huske tilbage på forholdet som en god tid, hvor du kan se dig selv i øjnene bagefter, og du vil kunne møde ham eller hende på gaden uden at få ondt i maven.
Det svære forhold
Hvis du er i et forhold, hvor din kæreste for eksempel overvåger dig, er sygeligt jaloux eller på anden vis er ubehagelig og en lille smule utilregnelig, kan det være skræmmende, (men strengt nødvendigt) at skulle ende jeres forhold. Det kan være, at du flere gange allerede har forsøgt at slå op med din partner, men at vedkommende har fået dig overbevist om at blive.
Det kan kræve et meget stort mod og en portion held, at din kæreste faktisk accepterer, at du ender det for alvor, (især hvis du flere gange har råbt: ”Ulven kommer”) men du må i hvert fald aldrig blive i et forhold af frygt for, hvad vedkommende kunne finde på, hvis I slår op.
Tilrettelæg break-uppet grundigt, så der ikke er noget at komme efter. For eksempel med et langt brev eller grib en situation, hvor I er rav-rusekende uvenner, til at slå op. Hvis han eller hun er vildt sur på dig, vil det formodentlig ikke være noget problem at slippe af sted. Det kan også være en mulighed, at slå op mens der er vidner tilstede. Det kan virke ekstremt grænseoverskridende, men nødvendigt, hvis du virkelig frygter hvordan din kæreste vil reagerer.
Det problematiske forhold
Hvis du er i et forhold med psykisk eller fysisk vold, eller på andre måder er i en ekstrem situation, så skal du søge professionel hjælp, til at komme ud af forholdet. Det kan godt være, at du ikke selv mener, at du er i en kritisk situation, men her må du altså lytte til din omverden! I alt for lang tid har du sikkert tilgivet og negligeret de ting din partner har gjort, men hvis du selv er nået dertil hvor du gerne vil ud af det, og det ikke er sikkert for det, så søg om hjælp (selvom du sikkert ikke tør)! Tag en eftermiddag sammen med din veninde, brug hendes telefon til at ringe til en professionel rådgiver og find ud af, hvad dit næste skridt er.