Af Administrator
Ny undersøgelse viser, at siden 2010 er antallet af kommuner, som tilbyder familier og unge piger et forløb med en babysimulator steget fra 12 til 31. Det vil sige, der næsten er tale om en tredobling.
Det er tankevækkende.
En god trend. Måske, måske ikke. Tanken med denne artikel er ikke at være fordømmende eller forherligende, men at give et nuanceret billede af, hvilke etiske dilemmaer der kan være i forbindelse med brugen af babysimulator, og hvad en babysimulator er.
Skriv gerne nederst i kommentarfeltet, hvad du synes.
Etiske dilemmaer
 |
Brugen af babysimulator giver anledning til en række etiske dilemmaer og spørgsmål:
|
Hvad er en baybysimulator?
Ifølge babysimulator.dk er en babysimulator på størrelse med et nyfødt barn på ca. 2700 gram. Et data- og registreringssystem er placeret i dukkens mave.
Babysimulatoren kræver omsorg hele døgnet rundt. Omsorgsbehovene ligner virkelige spædbørns fysiske behov. Det vil sige sult, at bøvse, bleskift, søvn og at blive vugget og trøstet.Når dukken græder, skal dukken have rolige bevægelser og trøstes.
Simulatoren programmeres til forskellige døgnrytmer, så 15 døgnrytmer kan forprogrammeres. Babysimulatoren skal som regel passes i 5-9 døgn, hvor man kommer igennem 3 forskellige sværhedsgrader, nemlig let, middel og svær.
Sutteflasken og bleen har en chip, der fortæller, om babyens behov for mad og bleskift er dækket. Computeren registrerer også andre ting såsom dukkens behov for hovedstøtte, at blive trøstevugget og at bøvse er blevet opfyldt.
Som ung får du et ID-armbånd, der viser, at du er babyens simulerede far eller mor. Det er derfor kun dig, der kan opfylde dukkens behov.
