At være ung
Bliv bloddonor - Dit blod er livsvigtigt

Hvorfor blive bloddonor?

Du kender måske en person, der har eller har haft kræft. Det er en af de mest udbredte sygdomme i Danmark. 39% af alt blod, der bliver doneret, går til kræftpatienter. 

Derud over går bloddonation til blodtransfusioner generelt. Det kan være i forbindelse med trafikuheld, fødsler, bløderpatienter, hjertekar- og lungesygdomme eller ved indlæggelse på sygehuset.

Det handler om at bidrage, imens man er rask, så du og alle andre kan få glæde af det blod, som du giver.

Da bloddonorkorpset har brug for 25.000 nye bloddonorer hvert år, kræver det mange nye donorer hele tiden. Der er nemlig mange forskellige årsager til, at man som bloddonor er nødt til at stoppe med at give blod.

At blive bloddonor er ikke lig med en helbredsundersøgelse. Dit blod bliver efter tapning tjekket for nogle relevante ting, men du får ikke svar på alt muligt andet, som du normalt snakker med din læge om.

Bloddonor regler og tatovering

Reglerne er til, for at sikre dig og alle andre patienter, som får blod. Reglerne kan ved første øjekast godt se lidt skrappe ud, men det giver rigtig god mening. Du ønsker jo kun at få den gode blod, hvis du, dine søskende, forældre eller andre du kender, har brug for en blodtransfusion.

Du skal derfor ikke lade dig skræmme af denne liste, der viser, hvornår du ikke må give blod. Der kan være en karantæneperiode eksempelvis, hvis du får en ny tatovering, tager på ferie til Tyrkiet eller et andet land, hvor bloddonorkorpset tager nogle forholdsregler.

Sygeplejerskerne har tavshedspligt, og du kan til enhver tid spørge sygeplejerskerne til råds.

Bloddonor alder og blodtype

Nye donorer er imellem 17 og 60 år. Hvis du er 17 år, skal du lige have dine forældres skriftlige samtykke. Din vægt skal være over 50 kg. 

Som mennesker har vi forskellige blodtyper, og alle typer blod er velkomne. Nogle blodtyper er mere sjældne end andre, og det kan have betydning for, hvor mange gange du bliver tappet. Du bliver ikke presset til at blive tappet, og som hovedregel er der tale om maksimum 4 gange pr. år.

Dit blod bliver efter tapning opdelt i 3 blodkomponenter, så med dit blod kan du være med til, at hjælpe 3 patienter på én gang.

Det er piv let

Du melder dig blot til en prøvetapning på: bloddonor.dk. Derefter får du at vide, om du er godkendt til videre bloddonering, og du får din blodtype at vide. Sygeplejerskerne er super rutinerede i at stikke personer i armen, så der er ikke noget at være bange for.

Selve blodtapningen tager under 15 minutter. Du sidder i en behagelig lænestol. Så snart blodtapningen er færdig, får du noget at drikke.

Her er der altså tale om at gøre noget meget vigtigt, og gøre noget i en god sags tjeneste.

Se Emma´s historie her, hvordan 168 poser blod gjorde, at Emma fik sin ungdom tilbage:

Skriv gerne nedenfor, når du har været til din første blodtapning, eller hvorfor du synes det er super vigtigt, at hjælpe andre med blod.

Få mere end 100 e-bøger
Få mere end 100 e-bøger
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få mere end 100 e-bøger til dit studie og din karriere.