Af Anna
Der er mange gode grunde til at være engageret i miljøet. Vores klode har vi, så vidt vi ved, kun én udgave af, så hvis vi gerne vil sørge for gode forhold for de næste generationer af vores efterkommeres børn og børnebørn, er den ganske værd at bevare.
Men er du vild med at rejse, så er det måske en ekstra god idé at engagere sig i klimaforandringer, hvis du ikke har en uendelig bankkonto.
Klimaforandringer påvirker priserne på flyrejser
Det har altid været relativt dyrt at flyve, da rejsebranchen har mange omkostninger med brændstof, personale, sikkerhed og diverse afgifter.
De senere år er flypriserne faldet en hel del, og det er i dag muligt at udleve sin indre eventyrer, da de fleste har råd til at spare op til rejser i deres ferie.
Men et nyt, kontroversielt studie viser, at priskrigen måske snart stopper brat. Det kan derfor meget vel i nærmeste fremtid være slut med billige rejser til New York, Miami og andre amerikanske turistdestinationer, da klimaforandringer gør det dyrt at flyve.
Konklusionen i studiet er nemlig, ganske foruroligende, at verdens CO2 udledninger ændrer vindforholdene i de højere luftlag over Atlanten, så flyene oplever, hvad der svarer til modvind.
Modvind på cykelstien på vej til arbejde er lettere irriterende, men modvind i luften kan gøre det dyrt at flyve, fordi flyvetiden forlænges med op til flere minutter, grundet den større modstand i luften.
Hvorfor har vi klimaforandringer?
Studiet er muligvis lidt for hurtig på aftrækkeren i deres konklusioner, hvilket andre forskere har påpeget, men negative konsekvenser af klimaforandringer er ikke noget nyt.
Årsagerne til den globale opvarmning, der har mange og langt mere alvorlige konsekvenser for store dele af verdens befolkning, er mangeartede.
Forskerne på området er ikke enige, men der hersker en generel konsensus om, at klimaforandringer skyldes menneskeskabt produktion, hvor der ikke er taget hensyn til klimaet. Vores atmosfære har nemlig et alarmerende højt niveau af drivhusgasser, hvilket primært skyldes udledningen af fossile brændstoffer, der er øget siden industrialiseringen.
Den nye viden på området har taget lang tid at omsætte til politisk og kommerciel handling, men der forskes netop nu i bæredygtig produktion i flere forskellige industrier.
Fremtiden kan meget vel være baseret på grøn energi. Måske vil dine børnebørn få al deres strøm til de nyeste smartphones fra en bæredygtig kilde?
Skal du rejse indenfor de Euroæiske grænser? Læs gode råd om din rejse i EU HER