Af Anna
"At rejse er at leve". Vi kender alle det berømte citat, og langt de fleste af os, elsker også at rejse. Men hvad vi generelt ikke er vild med, er de lange flyveture.
Det kan være en udfordring at sidde i et lille flysæde i 7-10 timer, men der er heldigvis små tips og tricks, der kan gøre din næste flytur lidt mere behagelig.
Pak den rigtige håndbagage
Alt efter hvor kræsen du er, eller om du har nogle fødevareallergier, kan det være en god idé med lidt mad i håndbagagen.
De fleste flyselskaber serverer mad ombord på lange flyture, men det er aldrig til at sige, om du er helt tilfreds med menuen. Og det er bare sjovere at ankomme mæt, end sulten.
Du bør være opmærksom på, at dine snacks ikke indeholder væske, da man som bekendt ikke have mere end 100ml væskebeholdere med ombord, og de skal være i en genlukkelig plasticpose.
Derfor er det nemmere at have færdigkøbte snacks med, så drop den helt store madpakke, og gå efter små pakker nødder, frugtstænger eller proteinbarer.
Dit valg til selve håndbagagen, er også væsentligt. Din taske bør være nem at håndtere og let at finde rundt i, da du ikke orker at rode rundt i i mange små rum, når du sidder i et lille flysæde. Køb en god taske, hvis du rejser meget.
Bevæg dig om bord!
En stor udfordring ved flyrejser, er pladsen om bord. Din krop føles typisk stiv, tung og træt, når du lander. For at forebygge træthed ved ankomst, er det en god idé at rejse dig fra dit sæde omkring en gang i timen.
Du kan enten gå lidt op og ned af gangerne, gå hen til toilettet i den anden ende af flyet eller lade bare stå ved dit eget sæde. Det øger blodcirkulationen i kroppen at lave selv små bevægelser, og kan hjælpe dig med at finde ro, så du måske får sovet lidt ombord.
Du kan fordele vægten på sædet og vippe fødderne op og ned, når du sidder. Du ser måske lidt fjollet ud, men du ankommer mere veludhvilet end de andre.
Har du styr på din rejseforsikring? Læs mere om rejser og forsikring lige HER