Af Administrator
Den 3. december 2015 stemte vi om det danske retsforbehold i EU, som blandt andet handler om politi og strafferet, visum, grænsesamarbejde, civil- og handelsret, familieret og asyl og indvandring. Resultatet blev et: Nej, med 53,1 % af stemmerne.
Men hvad betyder det ”nej” egentlig?
Europol
Det danske ”nej” betyder bl.a. helt konkret, at Danmark fra 2017 står til at ryge ud af Europol, som er EU's politisamarbejde. Europol hjælper bl.a. det danske politi med at bekæmpe international kriminalitet og terrorisme. De har hovedsæde i Haag i Holland og er et knudepunkt for information om kriminalitet og et center for ekspertise i retshåndhævelse.
Men da Europol fra 2017 går fra at være mellemstatsligt til overstatsligt, bliver det dermed en del af det danske retsforbehold, og så er Danmark altså ude og på egen hånd.
Folketingets partier er enige om, at Danmarks deltagelse i politisamarbejdet skal sikres ved hjælp af en parallelaftale. Sådan en aftale kan man bare ikke altid være så sikker på at kunne få. Se mere om parallelaftaler her.
Din rejse- og retssikkerhed
Bliver du på nogen måde udfordret i forhold til din retssikkerhed i Danmark, er du beskyttet af de centrale principper for en retsstat, nemlig at du er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Se mere om menneskerettigheder.
Hvis du er på en rejse i et andet EU land, og kommer i en lignende situation, har du krav på at få kontakt til den danske ambassade i landet. De er forpligtede til at hjælpe dig og etablere kontakt til en advokat og pårørende i Danmark – også selvom vi stemte nej. Se mere her på Udenrigsministeriets website. I andre EU lande gælder selvfølgelig samme principper for en retsstat som i Danmark.
Din rejse- og familieret i EU
Som borger i et EU-land har du det privilegium, at det er nemt for dig at rejse fra det ene land til det andet. Se mere om: Hvad Schengenaftalen betyder for dig. Du har ret til både at studere og arbejde i et andet EU-land. Måske vælger du i en periode at slå dig ned i et andet land, arbejder og stifter familie.
Åbne grænser skaber familier af blandet nationalitet. Her kommer det danske ”nej” til retsforbeholdet igen ind i billedet. For EU har regler, som gør, at familiesager kun skal behandles i et land. Reglerne i EU's familieret sikrer f.eks., at en skilsmisse i Tyskland også gælder i eksempelvis Frankrig. De regler er vi ikke omfattet af, nu hvor vi har stemt nej. Se flere eksempler om: Den danske afstemning om retsforbeholdet.
Det danske ”nej” til retsforbeholdet har mange aspekter som du og jeg slet ikke kender til endnu, og som kan være svære at overskue. Følg med - det bliver spændende at følge udviklingen i samarbejdet mellem Danmark og EU de næste år.
I dag dækker retsforbeholdet over følgende områder:
- Politi og strafferet
- Visum
- Grænsesamarbejde (Schengen)
- Civil- og handelsret
- Familieret
- Asyl og indvandring
Er du interesseret i flere informationer om retsforbeholdet, så se med her: Resultater fra valget om retsforbeholdet.
Artiklen om retsforbeholdet er:
